Redaktionelt. 2025 bliver forhåbentlig året, hvor vi for alvor begynder at tale om vejpning og e-cigaretter. Markedet er i vækst. Men samtidig eksploderer den illegale handel og dermed også de mindreåriges brug.
Regeringen ønsker at minimere skaderne på nikotinmarkedet og samtidig beskytte unge mennesker mod nikotinbrug. Det er muligt at opnå begge dele, men det vil kræve radikale ændringer og nye måder at tænke på. Og nogle modige politiske beslutninger.
I over fem år har hver anden artikel i Vejpkollen handlet om beskæftigelse af unge eller Stort sort marked at forsyne vores børn med e-cigaretter. Eller rettere sagt vejps, som engangsmodeller er begyndt at blive kendt i folkemunde.
Har det ikke handlet om forskning i unges brug Det har handlet om udviklingen i forskellige lande, hvor Kriminelle udnytter en enorm efterspørgsel for at tjener millioner på at sælge ukontrollerede produkter. På det seneste har vores mainstream-medier taget det op. Ofte med en meget dramatisk tone, hvor børn sælger vejp'er til børn og kæmper om territorier, en perfekt grobund for bandekrige og ny rekruttering til en langt farligere narkohandel.
Men det har været et problem i lang tid. Der er bare ikke rigtig nogen, der har gidet at tage det alvorligt. Nu vokser det "eksplosivt". Hvorfor er det blevet sådan?
Vov at bryde med forebyggelse
Jeg tør godt sige, at en af de største drivkræfter bag denne udvikling stammer fra den enøjede og ideologisk farvede forebyggelsespolitik. I næsten 20 år har den svenske rigsdag aktivt støttet en politik, hvis hovedformål er at forhindre unge mennesker i overhovedet at lugte til en e-cigaret - eller i det hele taget at interessere sig for nikotin. Det er en politik, der sigter mod et "nikotinfrit samfund".”. Flere millioner Regeringens skattepenge har derfor finansieret årlige kampagner for at påvirke lovgivningen, dvs. for at stramme og komplicere love og rammer der påvirker det allerede etablerede og vigtige salg af røgfri nikotin, e-cigs og snus, i Sverige.
Omfattende og komplicerede lovgivningsmæssige rammer
I dens kølvand har vi Skyhøje afgifter på e-væske (øget med hele 500 procent i 2021), enormt hårdhændet Krav til aldersbekræftelse (i nogle kommuner er det umuligt at købe online), stærk Begrænsning af markedsføring og mulighederne for at sælge de produkter, vi forbrugerne faktisk efterspørger. Læg dertil meget tilomfattende produktregistrerings- og rapporteringskrav (alle regulerede produkter skal registreres seks måneder i forvejen og derefter årligt af både importøren/detailhandleren OG den udenlandske virksomhed, der eksporterer til Sverige) - en besværlig lov, der i tilfælde af en lille fejltagelse kan gøre hele områder ulovlige fra den ene dag til den anden.
En overskyet pool af afsnit
Problemet med denne forebyggelsesorienterede lovgivning er, at den i sagens natur ikke tager hensyn til hverken forbrugerne eller de involverede virksomheder. Drømmen om et "nikotinfrit samfund" er altafgørende. De virksomheder, der sælger e-cigaretter, har været nødt til at tilpasse sig, i hvert fald hvis de vil fortsætte med at sælge deres produkter lovligt. Det har langt de fleste gjort. Og nu står de på knæ i et hav af regler, der gør det stort set umuligt hurtigt at tilpasse deres produktsortiment for at imødekomme en endnu hurtigere skiftende efterspørgsel efter nye produkter. Vi, forbrugerne, er efterladt i en slags grumset pøl af paragraffer midt imellem, lidt forvirrede, uden at vide fra måned til måned, hvilke produkter der er tilgængelige.
Men det var netop formålet med forebyggelsespolitikken: at forebygge, afskrække og begrænse brugen af nikotin ved at forebygge, afskrække og begrænse salget af nikotinprodukter.
Lavet til det sorte marked
Resultatet er desværre, at tilgængeligheden af vejp-produkter er nu større end nogensinde. Men ikke gennem de lovlige kanaler og ikke gennem de specialiserede butikker, der sælger registrerede produkter. I stedet har vi et sort og til dels gråt marked. hvor etablerede mærker konkurrerer med ulovlige og meget billigere produkter.
For dem, der er nogenlunde bekendt med, hvordan e-cigaretmarkedet, og især markedet for såkaldte engangsmodeller, har fungeret i de sidste 10 år, kommer denne udvikling ikke som et chok. Tværtimod. Som sagt var det meget forventet.
Hvordan fungerer handlen med e-cigaretter?
I modsætning til cigaretter og andre tobaksprodukter er e-cigaretter primært et elektronisk produkt, ikke nødvendigvis et nikotinprodukt. Det er en elektronisk enhed, der fremstilles på en fabrik, på et samlebånd, af teknologivirksomheder. Ligesom mobiltelefoner producerer fabrikkerne enheder, der sælges til et globalt marked. Disse enheder fyldes derefter med det ønskede indhold, i e-cigaretternes tilfælde en væske, der... kan indeholde nikotin eller andre stofferafhængigt af, hvor i verden den skal sælges. Dette gælder især for engangsmodellerne.
Millioner af enheder om dagen
99 % af de virksomheder, der er ansvarlige for produktionen, har deres hovedkvarter og fabrikker i teknologicentret Shenzhen i Kina. Kunderne spænder fra tobaksfirmaer til detailhandlere og privatpersoner. Produkterne tilpasses løbende til ikkeså forskellige lovgivninger og kunderne kan lige så let specificere, hvad de vil have til netop deres marked: EU og USA har f.eks. helt forskellige lovkrav til det tilladte nikotinindhold og størrelsen på selve væskebeholderen. Virksomhederne pumper ud millioner af små vejp'er til engangsbrug på daglig basis. Så stor er efterspørgslen. Det er her, den lovlige, seriøse, handel med modeller til engangsbrug har sin vugge. Men også den sorte.
Berørt af forebyggelsespolitikker
Som med andre teknologiske produkter, f.eks. mobiltelefoner, ændrer betingelserne for produkterne sig i takt med, at markedet stiller nye krav. For mobiltelefoner sker det over et par år. For e-cigaretter sker det fra måned til måned. Men i modsætning til mobiltelefoner påvirkes e-cigaretter af en helt anden type forandring - forebyggelsespolitik. Når en bestemt variant er populær i en region, bliver den ofte forbudt eller umulig at sælge i en anden. Men når en velrenommeret forhandler i en region pludselig tvinges til at trække sine ordrer tilbage, står der hurtigt en anden i lobbyen og henter produkterne i stedet. Det kan være en opportunistisk distributør, der håber på hurtige penge, eller en professionel kriminel, der modtager et skrabelod på 20 000 enheder som pludselig ikke kunne sælges lovligt i et forbudsland. Producenten finder hurtigt en ny betalende kunde og behøver ikke at bekymre sig om det mere. På den måde bliver den illegale handel rigtig lukrativ for alle involverede parter, mens markedet oversvømmes med alt fra lovlige til ulovlige produkter.
Ukrudtshandlen begynder at ligne cannabismarkedet
Vi læser nu flere og flere rapporter i de svenske medier om, hvordan kriminelle uden problemer køber tusindvis af vejp'er via onlinebutikker og tjener millioner af kroner på lokalt salg. De går målrettet efter alle, der vil købe (individuelle butikker eller privatpersoner), men frem for alt til dem, der normalt ikke kan købe produkterne gennem lovlige kanaler - det vil sige unge mennesker. Desuden gør de det ved at udnytte lige så mindreårige sælgere. For dem, der ved, hvordan handel med cannabis værker, er lighederne slående. Det ender med store pengestrømme og vold mellem meget unge mennesker - netop den gruppe, som forebyggelsespolitikken skulle beskytte.
Mere kontrol blev til mindre kontrol
Som sagt bør det ikke overraske nogen. Når alt kommer til alt, er målet med forebyggelsespolitikken nået: Den lovlige handel ville blive kvalt. Hvem bekymrer sig om advarselsråbene fra dem, der kender denne branche?
Nu vokser den illegale handel i stedet i et stadigt større omfang med det resultat, at produkterne er mere tilgængelige end nogensinde for mindreårige. Sveriges, og for den sags skyld EU's og en stor del af den vestlige verdens, forebyggelseshysteri har haft den direkte modsatte effekt af, hvad der var hensigten - brugen blandt unge stiger i stedet for at falde. I praksis er mere kontrol blevet til mindre kontrol.
Favoriserer vi tobaksindustrien?
De af os, der så det komme, kan kun stå og se på, mens det sker. Vi er overladt til at knytte næverne i lommerne, mens enhver kritik af forebyggelsesindsatsen afvises som "egeninteresse" eller noget, der "favoriserer" tobaks- eller vejpIndustri. Det er selvfølgelig ren retorik, som bruges til at fremme ens egen sag uden at skulle bekymre sig om modargumenter.
Og den holder ikke længere.
Giv det sorte marked kamp til stregen
Forebyggelsespolitikken skal problematiseres, for den virker ikke efter hensigten, og det er vores børn, der betaler prisen. Her er der brug for en ny tilgang. Det er kun gennem et kontrolleret og lovligt marked, at forebyggelse har en reel chance for at virke. Og det er i alles interesse, fra virksomhedsejere til forbrugere og dem, der ønsker at se en reduktion i nikotinforbruget blandt unge. Så i stedet for at forsøge at begrænse udbuddet burde vi måske arbejde på at øge udbuddet med bedre produktsikkerhed og enklere regler for at skabe stabilitet på markedet? Er der åbninger for at skabe lettelser for virksomhederne? Ja, måske er det det, der er brug for, hvis vi skal give sortbørshandlerne kamp til stregen i stedet for et åbent mål.
Ideologisk bias, der skal brydes
Intet er løst fra den ene dag til den anden. Men at blive bevidst om dynamikken på e-cigaretmarkedet er et godt første skridt. I dag hælder vi i stedet millioner (af vores skattekroner) i organisationer, der fører kampagne og kræver skrappere lovgivning. Et eksempel på dette var, da Ikke-ryger generation og Tobaksfakta overtalte for få år siden den socialdemokratiske regering til at forsøge at forbyde Smagsstoffer i e-cigaretter. Nu blev der stemt om det forslaget ned - hvilket var et lykketræf - i lande, der har indført et sådant forbud, har det sorte marked taget over i højere grad end i Sverige.
Virkelighed vs. ideologi
Der er altid en ideologisk skævhed i debatten om nikotinbrug. Det skal ændres, og vores politikere skal endelig sætte sig ned og Tal med markedsdeltagerne. Bagsiden kan kun brydes ved at åbne op for samtalen om brug af nikotin og salg af nikotin. Samtaler med forbrugereunge og gamle, bør have lige så stor vægt som dyre informationsmøder med aktivister fra Ikke-ryger generation. Indsigt fra Forhandlere og producent bør have lige så stor vægt som faktablade og rapporter fra CAN. Markedsanalytiker vil sandsynligvis give bedre råd end Læger i Danderyd og nikotinforsker ved Göteborgs universitet. Stemmer fra Politibetjente og toldere bør prioriteres frem for møder med aktivister fra Karolinska Institutet og Hjerte- og Lungeforeningen.
Ny lovgivning er godt
2025 bliver forhåbentlig et godt år for skadesreduktion i Sverige. I takt med at e-cigaretter og snus overtager nikotinmarkedet, er der færre børn og voksne, der ryger. Regeringen har indført skadesminimering som et tobakspolitisk mål. Vi vil forhåbentlig have en ny lov mod salg af nikotinprodukter til mindreårige, og en hårdere lov, der gør det sværere at opbevare uregistrerede nikotinprodukter. Alt dette er godt. Men det er ikke nok. For at opnå en nævneværdig forebyggelse er det nødvendigt at ideologisk ramme, der har styret tobakspolitikken i årtier for at blive brudt ned, helt ned på myndigheds- og embedsmandsniveau, og derefter genopbygget til at fungere bedre under nutidens forhold.
