Med næsten ti år i snusbranchen har Patrik Strömer meget at gøre i en ladet debat, der pludselig er blusset op. Et 200 år gammelt kulturprodukt er pludselig blevet til tobaksskadereduktion på verdensscenen. Vejpkollen tager pulsen på en ægte snuslobbyist - med fødderne i Smålands jord.
"Jeg er meget åben om mine aktiviteter. Jeg er snus-lobbyist. Men jeg bruger offentligt offentliggjorte data. Jeg drager konklusioner. De behøver ikke at være rigtige, men så vil jeg have en bedre forklaring, hvis jeg skal skifte mening. Jeg håber, at jeg er troværdig, selv i min rolle som repræsentant for kommercielle interesser." Siger Patrik Strömer, da Vejpkollen's reporter møder ham en tidlig sommerdag i Stockholm.
Snus - en forløber for e-cigs og nikotin pouches
Patrik Strömer giver grundlæggende indtryk af at være en meget nøgtern personlighed. Han er ekspert i industripolitik hos Swedish Food Federation og generalsekretær for Swedish Snus Manufacturers' Association. I den rolle har han rigeligt at se til i en tid og i en debat, der er blusset op i forbindelse med det belastede begreb tobaksskadesreduktion. Det handler om moderne røgfrie nikotinprodukter som e-cigaretter, heat-not-burn og nikotin pouches, som alle er en del af en udvikling, men hvor snus, specifikt svensk snus, udgør en historisk, om end temmelig ubevidst, fortrop.
"Ryger for nikotinen - men dør af tjæren"
"Vi ved ikke præcis, hvornår snus kom til Sverige, men man har fundet en snusdåse fra 1700-tallet i Norrköping. I 1822 skabte Ljunglöfs tobaksfabrik Ettan, og den moderne svenske snus var født. Det viser sig at være praktisk, hvis man har brug for begge hænder til hårdt manuelt arbejde som gårdmand, arbejder eller sømand, mens herrerne kan sidde med deres cigarer eller piber og se ud over arbejdet. Nikotin har været i alle disse produkter, fordi det er det, man vil have, ellers bruger man det ikke. Og det bringer os til det gamle ordsprog om, at rygere ryger for nikotinen, men dør af tjæren." siger Patrik Strömer.
Forsvandt næsten helt
Mens snus i nogle af disse 200 år har haft en noget lurvet identitet, som så rammende illustreres i Jokkmokk Jokke-sangen fra 1960'erne om Gulli-Gullan, hvis personlige reklame er så attraktiv ("Jeg tilbyder dig to værelser og et køkken"), at sangens fortæller er parat til at opgive sin snus ("for kys vil jeg ofre prisen"), er der sket en gradvis vending siden 1970'erne.
Patrik Strömer bemærker, at snus var ved at forsvinde helt fra markedet, da salget begyndte at tørre ud for 60 år siden.
"Faktisk var der tale om at indstille snusproduktionen i et stykke tid i 60'erne. Men så begyndte to ting at dukke op. For det første bliver flere og flere læger mere og mere sikre på sammenhængen mellem rygning og lungekræft. Så begynder den portionerede snus at dukke op, og fra 1980 begynder svenske mænd at holde op med at ryge og begynder at bruge snus; for kvinder tager det et stykke tid at skifte. Og for mig er det et bevis på, at folk "begynder at holde op med at ryge ved hjælp af snus". Og den udvikling, der har været fra dengang til nu, er unik i Europa."
Tobak er altid i spil
Patrik Strömer beskriver en udvikling, der involverer flere vigtige begivenheder, nogle gange i form af heldige sammentræf. Producenterne foretog en omfattende gennemgang af snusens ingredienser og produktion på typisk svensk folkhemsmanér for at maksimere sikkerheden og minimere risikoen.
"Der blev selvfølgelig sat spørgsmålstegn ved ingredienserne - vi taler om nikotin og tobak - og der var faktisk nogle farlige stoffer som f.eks. tobaksspecifikke nitrosaminer, som er kræftfremkaldende i højere doser. I slutningen af 1980'erne begyndte Swedish Match, som havde næsten monopol på snussalget, for alvor at tage fat på dette. Resultatet er den såkaldte GothiaTek-kvalitetsstandard for bedste praksis i alle led. I nogle tilfælde er niveauerne af disse potentielt skadelige stoffer blevet reduceret til en tusindedel i nogle tilfælde og en hundrededel i andre. Det er signifikant i alle tilfælde."
Fra tilfældighed til bevidsthed
Samtidig erkender han, at ikke alt, hvad der hedder "snus", er det samme som "svensk snus". Og at det var lidt af en tilfældighed fra starten.
"Der findes snus derude i verden, f.eks. indisk gutka eller toombak fra Sudan, som begge er dokumenteret kræftfremkaldende. Vi var heldige med den svenske snus, for den er let pasteuriseret fra starten. Og det var egentlig bare for at få den til at holde længere og modstå transport i det 19. århundrede. Men det viste sig også, at sundhedspåvirkningen blev yderligere minimeret takket være dette. Snus har været fødevarereguleret siden 1971 med fulde hygiejnekrav efter samme standard som WHO."
Da snus blev til politik
Det samme er undtagelsen fra EU-reglen om snus, eller forbuddet for at være helt præcis. Historien er lang, fascinerende og til tider både ubehagelig og hysterisk. Den omfatter moralsk panik, letkøbt "beskyt vores børn"-politik, beskidte tricks i form af uvidenskabelige og kirsebærplukkede og til tider endda tippede undersøgelser, hvor rapportforfatterne sandsynligvis helt bevidst laver en blanding af svensk og indisk snus. Resultatet er som bekendt et 30-årigt totalforbud mod "svensk snus" i hele EU, ledsaget af hjertelige klap på skulderen fra hele antirygerlobbyen. I hvert fald set fra snusaktivisternes synspunkt.
Britisk bog om snus er en inspiration
Processen er beskrevet i mange vendinger i bogen "The Art of Suppression: Pleasure, Panic and Prohibition Since 1800", som er skrevet af den britiske liberalist Christopher Snowdon. En bog, som har inspireret Patrik Strömer gennem årene.
"Snowdons korte pointe er, at så længe den gruppe, der bruger et produkt, er lille nok, kan man gå efter produktet og forbyde det. Fakta og lægevidenskab er i bedste fald kun til stede af nødvendighed. Snusforbuddet trådte i kraft i 1992, før Sverige blev medlem af EU. Så den diskussion har aldrig fundet sted her. Det gjorde den til gengæld i 1994, da Sverige skulle holde folkeafstemning om EU, og det ville være blevet et nej, hvis vi ikke havde fået lov til at beholde vores snus. Der var stadig ingen diskussion om skadesreduktion, men det handlede simpelthen om, at vi havde et kulturprodukt og en tradition, som vi ville beholde. Det fik vi i form af en undtagelse fra EU-reglerne," siger Patrik Strömer.
Fravalg af cigaretter
Først senere indså Swedish Match, at der er forskel på cigaretter og snus. Virksomheden valgte derefter at fokusere på det produkt, der ikke "slog deres forbrugere ihjel", siger Patrik Strömer.
"Det var dengang, de stoppede med at sælge cigaretter. Og det var også der, de udviklede GothiaTek-standarden."
Sverige inspirerede anti-tobaksaktivister
I Storbritannien, hvor snusforbuddet stammer fra 1989, havde premierminister Tony Blair omkring årtusindskiftet sammen med organisationen Action on Smoking and Health (ASH) og andre besluttet at gøre en yderligere indsats for at reducere rygning. Blandt hovedpersonerne i dette initiativ var den daværende ASH-direktør Clive Bates. Bates var en anti-tobaksaktivist, som gennem sin forskning opdagede, at Sverige havde usædvanligt få rygere, men ikke mindre tobaksforbrug end andre EU-lande. Forskellen var, at vi sniffede mere, en vane, der ikke så ud til at have de samme skadelige virkninger som rygning. Clive Bates, som nu er en velkendt figur i bevægelsen for skadesreduktion, rapporterede sine synspunkter til britiske ministre.
"Bates' rapport var ikke, hvad folk ønskede at høre, hverken i Storbritannien eller i EU. Men han blev selv reddet," siger Patrik Strömer. Han så sammenhængen mellem brug af snus i stedet for rygning og færre sygdomstilfælde. Og erkendelsen af, at det ikke bare er et produkt til voksne, som vi har tilberedt traditionelt og i umindelige tider, men at det er et produkt, der kan redde tusindvis af liv i Sverige, flere i Europa og millioner i hele verden." siger Patrik Strömer.
Snus og e-cigs var i centrum
I dag er Clive Bates en førende fortaler på verdensscenen for tobaksskadereduktion, et koncept, hvis udbredelse han har været medvirkende til. På internationale konferencer som Global Forum on Nicotine og E-Cig Summit leverer han jævnligt stærke præsentationer, hvor Sveriges succeser jævnligt nævnes. Hans hjemmeside, The Counterfactual, er en af de skarpeste inden for sit felt. Han har også som få andre sørget for, at ordet "snus" har fået en betydelig international udbredelse; ikke siden "smörgåsbord" og "ombudsmand" er et ægte svensk ord blevet eksporteret på en sådan måde - ironisk nok, når selve produktet er forbudt at importere i store dele af verden. Men hvis du er frelst, er du frelst.
Vejaktivisme versus passion for snus
Patrik Strömer ser en lignende tilgang blandt e-cigaretforbrugere, den globale pendant til snusbrugere, med deres passionerede aktionsgrupper og aktive debatfora. Men det er en aktivisme, der adskiller sig en smule fra snusbrugernes i Sverige.
"Det er interessant. Jeg finder ikke den samme følelse blandt snusbrugere på samme måde her i Sverige. Her har folk været i stand til at få deres snus, og traditionen er meget stærk. Men hvis man ser på alle de millioner af e-cigaretbrugere rundt om i verden, som har røget, og som ikke har formået at holde op, selvom mange har forsøgt. De har fået at vide, at de er dårlige mennesker, umoralske og viljesvage og på anden måde stigmatiseret som mindre vidende. Og så opdager man pludselig et produkt, som bliver deres redning? Jeg ved ikke, hvordan det er at blive religiøs, men for nogen fra denne gruppe må det næsten føles som at få evigt liv. En helt ny chance i hvert fald. At få to, fem, ti, måske tyve år ekstra at leve i. At kunne se sine børnebørn vokse op ... Jeg tror, at den følelse af lykke er svær at sætte en finger på. Og man skal være meget forsigtig med at tage den lykke fra disse mennesker." siger Patrik Strömer.
Vred, men lidenskabelig
Patrik Strömer selv virker midt i sin besindige personlighed og sin dyrkelse af et traditionelt "kulturprodukt" (som han selv indtager to doser af på tre dage) lidenskabelig nok, som det passer sig for generalsekretæren i den fagforening, han har arbejdet for siden 2014. Vejen til denne stilling blev banet af et stykke forbrugeraktivisme, centreret om en skandale, som han kalder "Tipp-Ex-gate". For dem af jer, der ikke ved det, var (eller er sandsynligvis stadig) tipp-ex et kemisk produkt, der blev brugt til at "stryge" uønskede ord ud eller til manuelt at ændre tekst på trykt papir - en tyk overtryksfarve, der blev penslet hen over blækket.
Men hvad har Tipp-ex med snus at gøre?
"Jeg begyndte at sniffe, da jeg var 20 år og studerede i Växjö, det var en vane, jeg nød. Jeg stoppede et par gange, da afgiften blev hævet, men begyndte igen, da jeg fik fast arbejde. I 2012 blev et nyt tobaksdirektiv præsenteret i EU, og der kom en forskningsrapport, som konkluderede, at der er snusbrugere derude i verden med en øget hyppighed af mundhulekræft. "Men ikke når det gælder svensk snus", havde rapportens forfatter skrevet. Men i den version, der blev givet til EU-politikerne, var netop den del "tippet over". Og det er meget tydeligt.
Det blev lækket, og da jeg så denne bevidste måde at vildlede folk på, blev jeg vred og besluttede, at EU aldrig skulle tage vores snus fra os. Så jeg skrev nogle artikler på Newsmill om denne skandale. Der kom flere artikler om en anden skandale kort tid efter, da EU-kommissær John Dalli ville have 60 millioner euro fra Swedish Match for at "godkende" snus i EU. Swedish Match sladrede, og Dalli blev fyret. Og efter det er der ingen, der tør diskutere snus i EU af frygt for korruption." Patrik Strömer forklarer.
Ville tage problemet alvorligt
Den svenske snusproducentforening blev dannet i dette bagland, da de svenske snusproducenter mente, at der var behov for en brancheforening, der kunne forfølge spørgsmål vedrørende snus uden arbejdsgiveransvar.
"Og så havde de brug for en person, der kunne lede det. De tænkte på ham, der skrev så vidunderligt vredt på Newsmill, og spurgte mig, om jeg var interesseret. "Det kommer an på," sagde jeg, "vil I have en god gammel dreng, der kan tage syv øl på én gang, eller vil I have en, der kan forstå lidt af, hvordan politik fungerer, og som kan læse og skrive og kan læse og fortolke videnskabelige rapporter?". Det var det, de ville have. Det er en halvtidsstilling, og jeg har titlen generalsekretær. Det var faktisk den titel, der afgjorde det for mig." smiler Patrik Strömer.
Så er der nogen brølere, som den svenske snus- og nikotinindustri har begået, vil du sige?
"Da nikotinportionerne kom, var de ikke reguleret nogen steder. Og det var upassende. Hvad var det for et produkt, som ikke indeholdt tobak, men som indeholdt nikotin? Innovation fungerer ikke altid i den klassifikations- eller kategoriseringsmodel, vi har opstillet for at få verden til at give mening. Så hvad var det: en snus, en fødevare, et lægemiddel eller et kemisk produkt? Og hvilken myndighed skal være ansvarlig for det?"
Branchen var på forkant med udviklingen
I 2019 blev der indgået en brancheaftale om bl.a. sundhedsadvarsler, en indholdsfortegnelse med nikotinindhold, en aldersgrænse på 18 år og begrænset markedsføring med forbud mod sampling på gaden.
"Hvilket ikke var forbudt ved lov, vel at mærke; lovgivningen kom først på plads tre år senere. På nogle festivaler blev der uddelt dåser, men i særlige områder, hvor der blev serveret alkohol, og hvor aldersgrænsen var 18 år. Så var der pop-up-arrangementer, hvor folk blev spurgt, om de røg, og i så fald blev tilbudt en nikotinpose som et alternativ." siger Patrik Strömer. "Men jeg er ikke sikker på, at spørgsmålet om rygning altid blev stillet."
Ligesom på spillemarkedet
Patrik Strömer beskriver det nye marked for nikotin pouches lidt som spillemarkedet. Ret frit, men med et kontroversielt produkt i centrum, som før eller siden ville blive reguleret.
"Da reguleringen var på plads, blev et vindue lukket, og før det handlede det bare om at udvide sin markedsandel så hurtigt som muligt med alle mulige midler. Der er ikke noget så forfærdeligt som at se sådan en proces. I stedet for at få en mere harmonisk og organisk vækst får man en ekstrem adfærd. På en måde er det godt for min egen samvittighed, at jeg ikke er involveret i kommercielle anliggender, for jeg havde ikke noget med det at gøre."
Du går ikke ud og siger noget i retning af "Der må være en eller anden forbandet orden"?
"Som en non-profit organisation med et informationsformål er det svært at blande sig i ting, der kan opfattes som konkurrencebegrænsende. Jeg har ingen magt på den måde eller juridisk ekspertise. Generelt synes jeg, at det har fungeret, og når det ikke har, har der i nogle tilfælde været et stop for leverancer til dem, der har brudt reglerne. Med hensyn til 18-årsgrænsen betyder det også, at børn holder op med at være børn. Hvis man kan stemme og få kørekort, kan man købe snus, det er min tommelfingerregel. Jeg synes, man skal være forsigtig med sproget, for der kan opstå misforståelser. Og det bør man undgå."
Der er intet, der tyder på, at Patrik Strömers' beskæftigelse bliver mindre fuld i den nærmeste fremtid, ikke mindst når EU præsenterer sit nye tobaksdirektiv senere på året. Eller som han selv spørger sig selv:
"Gad vide, hvilke skandaler der vil dukke op denne gang." afslutter Patrik Strömer.