Hvorfor rejse verden rundt for at forsvare e-cigaretter?

Freelancejournalist John Lund tog pulsen på Vejpkollen's redaktør og grundlægger Stefan Mathisson efter hans tur til Panama og WHO's tobakskonference i februar 2024. Hvad skete der egentlig dernede, hvordan påvirker det Sverige, og hvorfor rejser man verden rundt for at engagere sig i noget så mærkeligt som e-cigaretter?

Rejser du til den anden side af jorden for at blive involveret i et ... produkt? Vejpkollen's chefredaktør og grundlægger Stefan Mathisson begav sig ud på den lange flyvetur fra Göteborg til Panama City til en uge med aktivitet og anti-aktivitet med fokus på nikotinprodukter og kampen for at redde dem eller knuse dem. I centrum var WHO COP10 møde om tobakskontrollsom fandt sted den 5.-10. februar i år, men også en alternativ konference, kaldet "God COP". 

Situationen før Panama

Verdenssundhedsorganisationens COP10-møde, eller "Conference of the Parties to the WHO Framework Convention on Tobacco Control", tiltrak sig ikke megen opmærksomhed i mainstreammedierne. Men der var mange punkter på dagsordenen, ikke mindst spørgsmål om "nye nikotinprodukter" - som WHO ønsker at sidestille med almindelige cigaretter og anden brændbar tobak. De ønsker blandt andet at Forbud mod smagsvarianter, forbud mod åbne systemerudvikle en universel standardmodel for e-cigaretter med en mekanisme, der slukker efter et vist antal pust, omdefinere damp fra e-cigaretter som tobaksrøg, lægge en afgiftsbyrde på nye nikotinprodukter på niveau med almindelige cigaretter, definere enhver, der vejp'er eller sniffer, som en ryger, der ikke er holdt op, og endelig forbyde alt og sigte mod en "nikotinfri" verden. 

En alternativ konference

"Tobaksskadereduktion" er ikke på kortet - den sætning anses for at være opfundet af tobaksindustrien, "Big Tobacco", for at "lokke fremtidige generationer ind i en livslang afhængighed". Ingen, der er uenige, er velkomne til at deltage, så den fremherskende dagsorden står ret uimodsagt. I modsætning hertil og parallelt med COP10 organiserede den amerikanske organisation Taxpayers Protection Alliance (TPA) en "modkonference", undertiden omtalt som "den gode COP", med paneler, hvor alle var velkomne til at deltage, eksperter, brugere, aktivister og andre. Stefan Mathisson, redaktør og reporter på Vejpkollen, var en af deltagerne.

Havde du et tætpakket program?

"Der var næsten ikke tid til at se selve landet, kan man sige. På den anden side er Panamakanalen lidt som en havn i Göteborg, men selvfølgelig lidt større. Og det er 40 grader i stedet for sølle to i februar."

Var det TPA-programmet, du fulgte?

"De havde et program med mange mennesker, som jeg har mødt på andre konferencer. Jeg fulgte deres program og deltog i panelerne, men jeg vil gerne se så mange sider som muligt. Det er det mål, jeg har med Vejpkollen, at prøve at pakke ud, hvad denne diskussion handler om, og prøve at vise så tydeligt som muligt, hvem der er involveret i denne debat om e-cigaretter og snus og nikotin og skadesreduktion, og hvad interesserne er, og at det hele ikke er sort og hvidt, og at tale med så mange mennesker som muligt - ellers ville det have været ret kedeligt at tage af sted. Så det første, jeg gjorde, var at tage hen til det konferencecenter, hvor COP10 fandt sted. Der løb jeg ind i forskellige aktivister, anti-tobak- og anti-vape-folk, som jeg forsøgte at tale med, men de ville ikke tale med nogen, der ikke var inde i selve lokalet, hvor kun autoriserede personer havde adgang. Men de filmede os, journalisterne, som var udenfor."

Filmede de dig for at dokumentere forskellige 'mistænkelige' personer?

"Det tror jeg faktisk. Disse grupper fungerer lidt på samme måde. Anti-tobaksbevægelserne er en historie i sig selv. Det er ren krig. Antifa-bevægelsen og de højreekstremistiske grupper arbejder på præcis samme måde, har jeg observeret. Meget hårdt og meget truende. Denne bande var ret gammel, men de opførte sig mere som børn. De kom især fra Mexico, en ret stor gruppe med plakater, hvor der stod "Stop Big Tobacco og "Forbyd vaping" og billeder af overstregede e-cigaretter. Det var interessant at se på tæt hold. Og mens denne gruppe demonstrerede, var der også en gruppe tobaksbønder, der moddemonstrerede, og også cigarproducenter, som begge mener, at deres aktiviteter ikke hører hjemme i tobakskonventionen, fordi de ikke har noget med cigaretter at gøre. De fik heller ikke lov til at komme ind på konferencen. Og der var en spansk vape- og skadesreduktionsaktivist, Julio Ruadessom jeg interviewede, og som det faktisk lykkedes at komme ind i forhallen. Hans YouTube-kanal har en halv million følgere. Ret hurtigt måtte han forlade stedet igen, eskorteret af vagter. Jeg var også interesseret i situationen i Panama selv, deres regler og den slags. Panama har forbudt salg af alle e-cigaretter og har også hævet afgifterne på cigaretter. Under alle omstændigheder var det meget nemt at få fat i e-cigaretter. Jeg talte med folk fra den lokale vape-organisation, som har lagt sag an mod staten, fordi de mener, at forbuddet er forfatningsstridigt. 

Så lyttede jeg til det meste af "Den gode COP"-paneler, der fandt sted hver aften, og fik fat i forskellige deltagere, som jeg også lavede interviews med."

Var der mange rejsende journalister?

"Der var en del, der ligesom jeg var kommet for at se, hvad det hele handlede om. Mange vidste meget lidt eller intet om, hvad e-cigaretter egentlig er, eller hvad forskellen er på rygning og vejpa, eller endda snus eller nikotin pouches. Det blev faktisk en helt separat del af min rejse at forklare andre journalister, hvad det egentlig handler om, at være både journalist og aktivist på samme tid."

Det er bemærkelsesværdigt at have fået denne opgave og samtidig mangle den mest grundlæggende viden, tænker man måske?

"Det tror du måske. Men det er skræmmende almindeligt. Selv i Sverige. Det overrasker mig ikke. Mediedækningen omkring e-cigaretter og skadesreduktion er meget dårlig i de bredere medier og under al kritik."

Så du nogen af de streamede udsendelser fra COP10-mødet, og hvad var dine indtryk?

"Det gjorde jeg. Det var meningen, at den første session skulle sendes live, men der var en teknisk fejl, så de sendte kun en lille del. Men det lykkedes "Good COP"-folkene at få fat i hele sessionen til sidst og få den online stort set med det samme. Det var interessant at se de forskellige nationers udtalelser om tobak og nikotin. Der var en virkelig vred retorik fra Nederlandenesom ønsker at forbyde stort set alt, hvad der har med alternative nikotinprodukter at gøre. Kina er blevet anerkendt for sin indsats for at reducere rygning, mens statsejede tobaksselskaber står for halvdelen af al den tobak, der sælges i verden - og landet er verdens største producent af vejp-produkter. 

Hvordan var stemningen på mødet?

Man må ikke glemme, at WHO i nogle år nu har haft en meget aggressiv negativ holdning til e-cigaretter. De går ind for et forbud, helst et totalforbud, og de siger, at det ikke er muligt at stoppe med at bruge e-cigaretter, fordi der ikke er nogen beviser. Der er en meget aggressiv stemning. 

Hvad sagde de forskellige delegerede om skadesreduktion og vejpning?

Jeg var selvfølgelig særligt nysgerrig efter Sdet forenede kongerige, New Zealand og Filippinerne, som alle har en ret progressiv lovgivning omkring alternative nikotinprodukter, og hvad de ville sige, eller turde sige. Og hvad ville Sverige sige, hvis de skulle komme med en særlig udtalelse? Men det valgte de ikke at gøre. I stedet lod de EU komme med en fælles udtalelse."

Det virker ret bemærkelsesværdigt, at man slet ikke udtaler sig i lyset af den internationale opmærksomhed, som Sverige i øjeblikket får - også fra etablerede forskere - på grund af den lave rygefrekvens og tilgængeligheden af snus - og det faktum, at disse to faktorer påvirker hinanden. Det fortæller om et land, hvor skadesreduktion rent faktisk virker og opmuntres af systemet. "Den svenske erfaring" er et udtryk, der måske er ved at blive lige så kendt, som "den svenske model" var i det 20. århundrede med sin mellemting mellem socialisme og kapitalisme. Der er blevet talt mere om snus end nogensinde før i de sidste ti år, ser det ud til. Sverige burde næsten have følt sig tvunget til at komme med en eller anden form for udtalelse om sagen - ikke mindst i disse tider.

"Det tror du måske. Men meget af denne diskussion er fuldstændig urørlig - fordi svensk snus, med sin udbredelse i et land med meget lave ryge- og rygesygdomsstatistikker, sælges af et tobaksfirma, Swedish Match. Nu er det faktisk også Swedish Match, der har opfundet udtrykket "The Swedish Experience". Derfor er en sådan diskussion helt uholdbar i WHO-sammenhæng, når Forbindelsen til et tobaksfirma er så tydelig. Derfor mener jeg selv, at det ikke ville være muligt at stille sig op og sige noget som helst om det. Samtidig er det rigtigt, at andelen af rygere i Sverige statistisk set er meget lav, men at røgfri tobak og nikotin er steget. Sammenhængen er tydelig. Og det kunne svenskerne faktisk godt have påpeget. Det er også værd at nævne, at vi har ret skrappe love om tobak og nikotin over hele linjen, men vi tillader alt på markedet og lader de enkelte virksomheder styre, hvordan salget ser ud i butikkerne. Og man skulle tro, at den svenske delegation ville tale om dette, men jeg havde i hvert fald ikke forventet, at de rent faktisk ville gøre det. I stedet bliver det op til politikerne at tale for den svenske model på dette område."

Hvordan forklarer man andre, hvordan tingene fungerer i Sverige?

"Jeg fik for nylig besøg af en brasiliansk harm reduction-aktivist fra Brasilien, som var kommet til Sverige for at se, hvad vi gjorde, og hvordan det så ud, denne "The Swedish Experience". "Hvem skal jeg tale med?" spurgte hun. "Jeg ved noget, der er endnu bedre end at tale," sagde jeg og tog hende med hen til det første pressebureau og så på deres udstilling af nikotinprodukter. I Sverige er cigaretter næsten ikke synlige længere. I stedet ser man snus og på det seneste mere og mere e-cigaretter. Et eller andet sted er det udtryk for en vilje fra butikkens side, at de simpelthen ikke ønsker at sælge cigaretter længere."

Desuden ikke baseret på politiske beslutninger, men på fornuft og princippet om naturlig udvælgelse. Til stor irritation for dem, der insisterer på politisk indblanding i tide og utide, måske. Havde du kontakt med nogen af de rejsende fra den svenske delegation, enten under konferencen eller før, hjemme i Sverige?

"Det gjorde jeg. Jeg fandt ud af, hvem der var med, og lavede et interview med lederen af delegationen, Paula Ericson, som er ekspert i Socialministeriet. Hun var meget stille og ville ikke og måtte ikke sige noget om noget som helst. Sverige ville indtage EU's positionvar beskeden. Jeg bad om de dokumenter, der var tilgængelige, og da jeg fik dem, var de fleste af dem sværtede. Men jeg talte med mange politikere inden rejsen, og i dag elsker folk at Tal om skadesminimeringDenne model er blevet omfavnet som en politisk kraft, i hvert fald af højrefløjen. De har indset, at snus og røgfri nikotin er vigtigt for folk. Selv Socialdemokraterne, som var meget forbudsivrige på hjemmebane sidste år, er gået ind for snus og nikotinposer i EU. Så politikerne er glade for at tale, mens embedsmændene er mere tilbageholdende."

Så er der lobbyen mod nikotin, både i form af røgtobak og i alle andre former. Herfra hører vi nogle gange, at Sverige har tilsluttet sig Verdenssundhedsorganisationens konvention om tobakskontrol og derfor bør indføre de regler, der gælder for denne konvention. Det kan nogle gange lyde næsten bindende eller obligatorisk, men er det virkelig det?

"For eksempel Myndigheden for folkesundhed i Sverige er meget omhyggelig med at påpege dette, ja. Det er et tilbagevendende slogan for at overbevise politikerne om at gøre det, man mener er rigtigt - og også for at forblive relevant og finansieret - men man må aldrig glemme, at det er en anbefaling, selv om det ser skidt ud ikke at følge den. Måske ikke så meget for et land som Sverige sammenlignet med et land uden en klar lovgivningsmæssig profil. Skadesminimering er faktisk inkluderet i WHO-praktikophold som et muligt værktøj, der trods alt ikke bør glemmes."

Det lyder lidt som en kirke, det der COP10-møde, med forskellige strenge "dekreter". Kirken havde engang magt, men det har den ikke i dag, i hvert fald ikke i et moderne land som Sverige. Kan vi tage noget af det, der er blevet sagt, med et gran salt, i det mindste i den virkelige verden?

"Det er nok sandt til en vis grad. Hvis du går til det nationale niveau i de respektive lande, afhænger meget af, hvor meget politikerne faktisk ved om emnet, og hvem der har flertal. Glem ikke, at det var et forbud mod smag på dagsordenen i Sverige for kun halvandet år siden, og selv da var WHO og rammekonventionen til diskussion. Nogle lande, som f.eks. Nederlandene og Danmark, "Mærkeligt nok har to lande, som er ret 'frigjorte' på nogle områder, begge stemt for smagsforbud. Forskellen er nok, at Sverige har politikere, der har forstået dette med skadesminimering og er gået imod strømmen."

Var der egentlig nogen, der talte om skadesreduktion på COP10 i Panama? Sverige gjorde det ikke, og Storbritannien undgik efter sigende at tale om sin åbne tilgang til e-cigaretter, til stor skuffelse for mange. Var der nogen, der vovede at forsøge at hamre på WHO's massive mur af modstand?

"New Zealand, som har halverede deres rygefrekvens siden de begyndte at gå ind for e-cigaretter, i det mindste ved næsten at sige det, men ved at undgå ordet "e-cigaretter" til fordel for "evidensbaserede tilgange til skadesreduktion". I virkeligheden har de kørt regeringskampagner for at få folk til at holde op med at ryge ved hjælp af e-cigaretter. Kitts and Nevis, et lille land i Caribien, som benyttede lejligheden til at sige, at de ikke mente, at vi bare skulle tale om at forbyde e-cigaretter og røgfri nikotin, men i stedet have en fornuftig diskussion, og at vi skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle tale om skadesreduktion. Hvilket også ser ud til at ske. Og som også førte til, at der ikke var en eneste konsensusbeslutning om e-cigaretter eller snus eller nikotin pouches denne gang, og at alt vil blive udskudt til næste møde om to år. På grund af dette lille land. Et stort land ville nok ikke slippe af sted med det her, det ville de være for bange for. Og både St Kitts og Filippinerne, som også sagde positive ting om skadesreduktion, blev virkelig nedgjort af de antiorganisationer, som også var til stede, og fik at vide, at de gik tobaksfirmaernes ærinde. Det er vigtigt at huske, at de mennesker, der leder disse aktiviteter, ikke er sundhedseksperter, men opinionsdannere med ét budskab: at tobaksindustrien er der for at tage imod. Og alt, hvad de rører ved, er ren ondskab. Jeg oplevede en meget anspændt atmosfære i rummet."

Hvad tænker og føler du om fremtiden for e-cigaretter og andre røgfrie nikotinprodukter?

"Jeg tror faktisk, at der kan ske noget inden for WHO, da mange lande faktisk har indset, at skadesreduktion for rygere ikke er en joke. Og man kan faktisk takke tobaksfirmaerne for at lobbye på spørgsmålet om at kunne sælge et nyt produkt i stedet for cigaretter. Det har skabt grobund for os brugere af alternative nikotinprodukter, som ingen normalt lytter til, men som med tiden anses for at kunne tilføje noget til diskussionen. WHO vil helt sikkert fortsætte med sin Hård linje og korstogI hvert fald indtil finansieringen begynder at materialisere sig. Men vigtigst af alt har vi en situation i verden, ikke mindst i Sverige, hvor det er blevet lidt for stort til at fejle. Vi har nået et slags kritisk Masse nuNår så mange mennesker bruger disse produkter, og pludselig begynder at klynke over forbud, vil det simpelthen ikke fungere. Der vil mere og mere komme et krav om en holdningsændring til disse ting, og når politikerne hører mere og mere fra os, der vil af med cigaretterne gennem de nye produkter, vil der ske gode ting, det er jeg overbevist om." 

Har du selv nogle gode minder at tage med dig fra turen?

"Helt sikkert. Særligt dejligt var det, at Bengt Hedlund gjorde. Bengt er redaktør og administrerende direktør for Nærbutikker SverigeDet er et videnscenter for detailhandlere, grossister og leverandører i Sverige, og han var der også, så vi rejste ned sammen. Når vi har TPA-paneldiskussioner, var der nogle mennesker, som jeg allerede kendte fra andre sammenhænge og konferencer, og jeg talte med en indisk læge om noget ny teknologi, og vi udfyldte begge to forskellige pladser, og samtalen var i fuld gang. Og så siger Bengt: "Det her er fantastisk. I kommer fra helt forskellige dele af verden. Og I mødes omkring ... et produkt, som tydeligvis betyder meget for jer begge, og som I nu rejser til den anden side af jorden for at engagere jer i." Det er ret stærkt. Dette er en bevægelse. Den er global. Den forsvinder ikke. Den er ikke betalt af tobaksindustrien. Det handler om mennesker."

"En anden sjov ting er at kigge i de toldfrie butikker og se, hvad der er og ikke er tilgængeligt. Spiritus og cigaretter er der altid, og parfume. Men nu om dage er der også visse mærker af e-cigaretter. Det er ganske vist primært produkter fra de store tobaksfirmaer, men det er stadig spændende. Der er sket noget her. Det ville have været umuligt for bare ti år siden. Det er en fantastisk trend."

John Lund
Freelance journalist