Hun er 25 år gammel og har brugt nikotin siden sine tidlige teenageår. Amanda Seguel startede som ryger, men skiftede hurtigt til vejp'er og nikotin pouches.
"I øjeblikket bruger jeg faktisk slet ikke nikotin. Men jeg vil ikke sige, at det vil vare for evigt. Jeg kan godt lide snus og kunne aldrig finde på at ryge igen. Men at lægge pres på sig selv fører kun til angst. Så kan man ikke stoppe," siger hun, da vi mødes på Hisingen i Göteborg.
***
- UI foråret 2023 vil Vejpkollen med Nærbutikker Sverige Nyheder for at skildre det svenske nikotinforbrug, ud over statistikkerne. Dette er en let modificeret version af den oprindelige rapport, der blev udgivet i CSS News. -
Hun voksede op i begyndelsen af 2000-tallet i Uddevalla. Og hun kommer fra en rygerfamilie, siger hun. Mor og far ryger. Bedstemor gør det også. Bedstefar har sin pibe.
"Jeg er virkelig vokset op med rygning. Min søster plejede at ryge, men nu ryger hun vejpar i stedet. Min mor og far var omhyggelige med ikke at lade mig være i nærheden, når de røg, men lugten af nogen, der røg, er der stadig. For mig har det betydet tryghed, en hjemlig lugt, om man vil."
Danser over hele verden
Amandas far kom til Sverige fra Chile i 1980'erne på flugt fra det højreorienterede regime og Augusto Pinochet. Hendes mor er svensk, men Amanda har også rødder i Finland. Hun beskriver sig selv som "ikke chilensk nok og ikke svensk nok" til at passe ind i nogen bestemt gruppe. Men at hun er noget af en kosmopolit, bliver klart, jo længere vi taler sammen. Trods sin unge alder på 25 år har hun set meget af verden. Som engageret danser, trommeslager og tøjansvarlig i sambaorganisationen Abunda i Göteborg har hun rejst meget.
"Vi har optrædener og koncerter ret ofte i perioder. Så vi har rejst til alt fra Frankrig til Sydafrika. Det er ret intenst, men meget sjovt," siger Amanda Seguel, da vi mødes en solrig sommereftermiddag i Göteborg.
"Det skal smage godt"
Hun tog sit første hiv af en cigaret, da hun var 13 år, fortæller hun.
"Det tror jeg i hvert fald, at det var i den alder. Der var nok en smule gruppepres involveret, men det var ikke noget stort problem. Jeg var vant til, at folk omkring mig røg, og jeg tænkte: Hvorfor ikke prøve det? Men samtidig tænkte jeg: Hvorfor skulle jeg ryge? Så det tog et stykke tid, før jeg "begyndte at ryge for alvor".
Smagen var vigtig, husker hun. Almindelige cigaretter tiltalte hende slet ikke.
"Nej, jeg kunne slet ikke lide det. Hvis jeg skulle ryge, skulle det være godt. Så det skulle være mintcigaretter. Så var det ok." siger hun.
Begyndte at ryge mere i udlandet
Hun husker, at hendes teenage-rygning aldrig var særlig intens. Hendes festrygning blev gradvist til hverdagsrygning, men det var ikke mange cigaretter om dagen. Hun studerede æstetik på Uddevalla gymnasium, og rygning var mere en social ting end et direkte behov, siger hun.
"Jeg røg nok mest, da jeg var mellem 16 og 20 år. Det var en del af det sociale liv, til fester og i rygerum. Men det eskalerede, da jeg var 21 år og tog til Sydkorea for at studere i et år. Jeg besøgte også Japan på det tidspunkt. Derovre røg de som gale. Rygerummene på pubberne var altid fulde. På klubberne var der fri adgang til at ryge overalt. Selv jeg, som godt kunne lide lugten af røg og parfume, syntes, det var ubehageligt. Det var lidt bedre, hvis man selv røg, men alligevel."
Stop med at ryge pludseligt
Efter en nat med fest i taekwondoklubben i Sydkorea, "en nat med alt for meget alkohol" og kraftig rygning, sagde Amanda stop.
"Jeg havde det så dårligt, og pludselig kunne jeg kun forbinde rygning med at have det dårligt. Så var det ikke længere godt. Jeg prøvede det flere gange bagefter, og det gav mig ikke længere nogen nydelse. Jeg holdt helt op med at ryge, mest af alt af den grund.
"Lidt for meget banan-is"
Hun har ikke røget i næsten tre år. Men hun vil stadig have nikotin i sit liv, siger hun. Noget, der kan tage stressen ud af livet, enten på arbejdet eller i fritiden. Hun har prøvet det meste, også vejpa, mest engangscigarer, som hun i starten syntes var lidt dumt.
"Det er der mange i min generation, der synes, tror jeg. EN vejp? Hvor gammel er du egentlig, kan du ikke klare en rigtig cigaret? er noget, man kan høre til fester. Men så er der dem, der medbringer syv forskellige engangscigarer med alle mulige smagsvarianter, som de kan prøve i løbet af aftenen. Jeg blev nok lidt nysgerrig efter, hvad det hele handlede om," siger hun og bemærker, at det var lidt "for meget bananis" i et stykke tid.
"Ja, du godeste. Jeg sad med min lille ecig-pen hele tiden. Det var for meget for mig. Så jeg lagde den fra mig, i hvert fald på hverdage."
Nikotinposer passer til jobbet
Nu foretrækker hun nikotin pouches. "Den hvide snus". Forudsat at det er den rigtige styrke og smager godt.
"Jeg begyndte at arbejde på en restaurant, og det var en nem måde at få arbejdsro på. Det må ikke dreje for meget. Og den må ikke være for synlig under læben. Jeg har lært, hvad der virker for mig."
Vi taler om nikotinafhængighed, og hvordan hun har det med det. Er det et problem at have brug for et stimulerende middel for at føle sig rolig?
"Jeg er ret rolig, når det gælder nikotin. Det har været omkring mig hele mit liv, og jeg har ikke tænkt så meget over det. Jeg er sluppet af med den virkelig farlige ting, rygning, og nu er der kun nikotin tilbage. Når jeg er klar til at holde op, tager jeg mig af det."
Gå uden nikotin - indtil videre
Og i øjeblikket bruger hun slet ikke nikotin, viser det sig.
"Jeg er sygemeldt på grund af udmattelse, og jeg er meget svimmel hele tiden. Det er simpelthen ikke rart at få det der "spin", når alt alligevel snurrer i forvejen. Det vil jeg helst ikke. Jeg har en idé om, at jeg kan fortsætte på den måde, men jeg ved, at livet har en tendens til at komme i vejen, så intet er sikkert."
Beroligende effekt
Hun siger, at motivationen til at sige op skal komme indefra, ikke fra ting, hun ikke kan kontrollere. Som f.eks. en sygemelding.
"Nej, hvis der er noget, jeg ved, så er det, at det ikke virker at holde op, medmindre jeg gør det på mine egne præmisser. Nikotin har en beroligende effekt på mig, og når livet springer, ved jeg, at det er rart at have noget under læben. Jeg er egentlig ikke et vanedannende menneske. Hvis jeg beslutter mig for at holde op med noget, kan jeg gøre det. Jeg er sluppet af med røgen, og det føles godt. Det andet kommer måske senere." siger hun og forklarer, at hun har en stak dåser "liggende" hjemme i sin lejlighed på Vågmästareplatsen i Göteborg.
Jeg er klar over, at det virker skræmmende
Når vi mødes, er der en ret intens debat om de 'nye' nikotinprodukter, og hvordan de unge bruger dem tidligt. Der tales om en "nikotinfælde", og at de unge ikke forstår risikoen ved disse produkter. Hun hører til den generation af unge kvinder, som i stigende grad begynder at bruge nikotinerstatning. Og hun forstår, at det kan være lidt skræmmende.
"I dag ser jeg sjældent folk ryge. Det er meget mere almindeligt, at nogen har en lille vejp i hånden eller et næsten usynligt pust under læben. Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig om det. Samtidig kan absolut INGEN have undgået at indse, at hvid snus indeholder nikotin, og at det kan være skadeligt for kroppen. Jeg er typen, der faktisk læser lidt, så jeg ved, hvad jeg går ind til. Men det er selvfølgelig ikke alle, der gør det - på samme måde som nogle mennesker accepterer vilkårene i en app efter bare at have scrollet hurtigt ned til 'ok'-knappen."
"Ellers ville mange være rygere"
Hun mener, at de unge har indset, at det ikke længere er holdbart at ryge. Det lugter for meget og er for synligt i en verden, hvor der altid er voksne i nærheden. Især i skolen.
"Og hvis en lærer fanger dig, ringer de hjem til forældrene og tager pakken. Og så skal man ud og hente en ny, igen og igen. Med snus og e-cigs er det nemmere at få lov til at være i fred. Jeg mener, hvem ser dig snuse i klassen? Nogle pouches er så tynde, at man ikke kan se, når man bruger dem. Jeg tror, at mange af dem, der sniffer eller vejpar, er dem, der ellers ville være rygere. Men selvfølgelig vil der være en hel del, der starter direkte med snus. Det er måske ikke perfekt, men grundlæggende ser jeg det som den "nye" måde at ryge på."
"Vi har lært at bruge nikotin i Sverige"
Hun tror, at både e-cigaretter og det nye hvide snus kommer til at spille en stadig større rolle i forhold til at reducere rygning, ikke kun i Sverige.
"Men det er svært for franske rygere at forstå. De tror, at snus er dødbringende. Og det er måske ikke så mærkeligt. Jeg har mødt franskmænd, som ser sig selv som "meget nikotinafhængige", lidt macho måske. Så putter de noget med en meget høj nikotinstyrke under læben, kaster op og besvimer på toilettet og må på hospitalet." Hun griner: "Det har vi lært her i Sverige - ikke at overdrive, men at finde ud af, hvad der virker i stedet."
"Tag det, som det kommer"
Vi tog billederne til historien i skyggen af en restaurant. Til efteråret håber hun at kunne læse videre på universitetet. Hendes mål er at forlade restaurantverdenen og blive studievejleder. Som sagt bliver hun nødt til at vente og se, hvad der sker med snus og nikotin.
"Lige nu er der ikke noget i et stykke tid. Jeg tager måske en vejp til en fest, hvis jeg har lyst til det. Men jeg ved, at hvis jeg lægger for meget pres på mig selv, fører det bare til en masse angst. Og så er der ingen måde at stoppe på. Jeg tror, det er bedre at tage det, som det kommer," siger hun, mens hun spadserer mod sin lejlighed på Hisingen i det sommerlige Göteborg.
