En norsk forsker er blevet anklaget for videnskabelig uredelighed og vildledende formidling af resultater. Det sker, efter at han har offentliggjort en undersøgelse, der hævder, at snus øger risikoen for halskræft.
"Risikoen for spiserørskræft øges for dem, der bruger snus. Men det gælder kun for én type spiserørskræft, hvor risikoen i forvejen er meget lav. Risikoen for spiserørskræft er ikke steget generelt," siger tidligere seniorforsker ved Folkehelseinstituttet, Erik Nord, som nu har anmeldt en forsker på sin gamle arbejdsplads til den norske forskningsetiske komité.
Medieoverskrifterne i Norge var dramatiske, efter at det norske folkehelseinstitut offentliggjorde en rapport om snusbrug og risici. Snus er meget udbredt i Norge og er i andre rapporter blevet fremhævet som den mest almindelige metode til at holde op med at ryge i landet. Samtidig er forskere ved Statens Institut for Folkesundhed uenige i, at gældende risikosnusen. Nu har konflikten resulteret i en klage til Den Etiske Komité for Forskning.
"Stadig meget lav risiko"
Den pågældende forskning viste, at risikoen for spiserørskræft stiger fra 0,016% til 0,055% for snusbrugere sammenlignet med ikke-brugere. Forskeren bag undersøgelsen, Bendik Brinchmann, Derefter formidlede de budskabet om, at "risikoen for spiserørskræft er tredoblet for snusbrugere". Det skabte selvfølgelig overskrifter. Men ifølge seniorforsker Erik Nordsom nu er pensioneret efter 33 år på Statens Institut for Folkesundhed, er budskabet direkte vildledende.
- Det er en misvisende overskrift, at risikoen for spiserørskræft er mere end tredoblet. Det, vi i virkeligheden taler om, er en kræftform, som er meget sjælden. Og når risikoen er så lav, er det meget få mennesker, der behøver at bekymre sig. Hvis risikoen f.eks. allerede er så lav som 0,2 procent, og den stiger til 0,4, er den samlede risiko stadig meget lav. Men præsentationen af forskningen er alt i alt meget skræmmende," sagde Erik Nord til den online avis Nettavisen.
Mangler i gamle studier
Ifølge Erik Nord er undersøgelsen i nogle tilfælde også baseret på virkelig gamle forskningsresultater. Det er undersøgelser, der blev udført i Sverige i 1970'erne og 80'erne. Der er sket meget med snus som produkt siden da, siger han.
"Det er også en undersøgelse med en række metodiske svagheder, som man skal tage højde for, når man formidler resultaterne. Det er ikke blevet gjort. Dataene i undersøgelsen vedrører snusbrug i Sverige i 1980'erne. Dengang var snus farligere end den snus, der er almindelig i Norge i dag. Det er derfor ikke muligt at antage, at dataene faktisk siger noget om risikoen ved snusbrug i dag. Det skal fremgå tydeligt af kommunikationen," siger Erik Nord.
Han siger også, at de svenske undersøgelser ikke tog højde for andre faktorer hos snusbrugere, som kan øge risikoen for forskellige former for hals- og bugspytkirtelkræft. Alkohol er en kendt risikofaktor - men det tog undersøgelserne ikke højde for,
Modstand fra nogle forskere
Snus er et følsomt emne i Norge, som i Sverige. Det er et vanedannende produkt, der fremstilles og sælges af tobaksfirmaer, selvom skadesrisikoen ved snus anses for at være betydeligt lavere end dem, der forårsages af rygning. Samtidig er det en populær måde at bruge nikotin på i flere nordiske lande. I Sverige og Norge er snus mere populært end rygning. Ifølge de undersøgelser, som FHI jævnligt offentliggør, har den stigende brug af snus samtidig reduceret andelen af rygere i landet. Det gælder også blandt de unge. hvor rygning er ved at forsvinde heltnår snusforbruget stiger.
"Men i mange år har der været folk på Statens Institut for Folkesundhed, som har været modstandere af snus som produkt," siger Erik Nord. "De hænger fast i en forestilling om, at tobak altid er skadeligt. Derfor har de valgt at se meget ensidigt på forskningsresultaterne. Det fører til overdrivelser og forudindtagede konklusioner."
Mere politik end forskning
Samtidig påpeger Nord, at de fleste forskere på det statslige institut gør, hvad de skal, nemlig at forholde sig objektivt til fakta. Men da snus også er blevet et spørgsmål om lovgivning og politik, lige så meget som sundhed for enkeltpersoner, er det let at komme galt af sted, når nogle forskere ender i rampelyset, siger han.
"Det bliver mere politik end seriøs forskning. Selve kommunikationen fremstår i dette tilfælde klart som en slags aktivisme. Men den er forklædt som autoritativ forskning," sagde Erik Nord til Norsk TV2.
Vildledende budskaber
Erik Nord vil nu have den norske etiske komité til at se nærmere på forskningen og på, hvordan resultaterne blev præsenteret. Han mener, at hans gamle arbejdsplads, Statens Institutt for Folkesundhed, også bør få en lussing.
"Det er enkeltpersoner, der begår fejl, men jeg synes, at ledelsen skal overveje, om de har opbygget en god nok kultur omkring forskning til at undgå, at sådan noget sker. Når det sker, er det faktisk ledelsen, der har ansvaret for, hvad der så bliver til rådgivningstekster på hjemmesiden. Det må ikke indeholde ting, der er vildledende, som i dette tilfælde. Der er sket en overtrædelse.
Kritikken fra Erik Nord er nu sendt til den fælles etiske komité, som er et organ, der drives i fællesskab af flere forskningsinstitutter i Norge. Hverken den anklagede forsker eller efterforskeren i den etiske komité har valgt at udtale sig under den igangværende undersøgelse.
