Nikita, 39, tidligere ryger "Det er følelsen, der er det vigtigste - ikke nikotinen"

Fra heets til engangsdampere til et mere enkelt pod-system. 39-årige Nikita Lövhedens rejse fra ryger til ikke-ryger er gået gennem en række forskellige nikotinprodukter. 
"Jeg har været røgfri i over fem år. Jeg tager måske en cigaret til en fest en gang imellem, men jeg ved, at jeg ikke vil begynde at ryge igen. Det er slet ikke godt længere," siger hun, da vi mødes i et koldt Göteborg-forår i en af byens tre vejpshoppar - specialiserede e-cigaretbutikker.

- Vejpkollen samarbejdede med Convenience Stores Sweden News om at skildre det svenske nikotinforbrug ud over statistikkerne. Dette er en rapport i en let modificeret version mod Originalen blev offentliggjort i CSS News. -

Hun har lige fået nogle nye bælge, tanke, til sin e-cigaret. Og nogle små flasker med e-væske. De er linet op foran hende på bordet. 

"Det svære ved e-cigs er alle valgmulighederne og de forskellige smage. Jeg kan lide det meste, så længe det ikke bliver for stærkt i min hals. Det eneste, jeg ikke kan tåle, er tobakssmag. Det er bare ulækkert. Jeg har fundet EN - men det var i en engangsdamp, og den smagte mere af kaffe end af tobak, når jeg tænker over det," siger hun, mens hun fylder sin tank med noget, der smager af mango.
Det håber hun i hvert fald. E-juicen smager ikke altid, som Nikita forestiller sig. "Men så længe der er mentol i, er det som regel fint," joker hun.

"Få, der ryger"

Nikita Lövheden taler hurtigt. Det er en kontrast til den stille ro, der kendetegner en vejpshop kl. 13 om eftermiddagen. Kunderne kommer som regel om eftermiddagen. Nikita er vant til et andet tempo, siger hun. Efter elleve år som sikkerhedsvagt skiftede hun job to gange og arbejder nu som assisterende sygeplejerske på transplantationsafdelingen på Sahlgrenska Hospital. En anden puls, helt sikkert.

"Der er kun få mennesker, der ryger eller vejpar. Men stort set ALLE bruger snus, for det meste nikotin pouches," siger hun. "Det er praktisk ikke at skulle gå ud for at få sit kick, og det lugter ikke af noget. Jeg har også prøvet dem, tørre, våde og hans tante, men det virker bare ikke. Min mund bliver helt mærkelig af snus og den slags, så jeg er nødt til at gå ud i pauserne eller vente, til arbejdsdagen er slut.

Kompasprint og nærpolitiarbejde

Hun tog sit første hiv af en cigaret, da hun var 13 år, fortæller hun. Hun voksede op i Partille uden for Göteborg i 80'erne og 90'erne.

"Jeg begyndte meget tidligt. Jeg tror, der var meget gruppepres involveret. Vi sneg os om bag skurene uden for skolen. Vores to nabopolitimænd var der nogle gange og holdt øje med os. De var nok bekymrede for, om vi tog stoffer. Men de plejede at snakke med os og var meget søde. Jeg tror, de valgte deres kampe. Det, at vi røg, var ikke verdens undergang."

Stjæler fra mor

Hun husker, at det var nemt at få fat i cigaretter dengang. Og hvis hun ikke kunne, plejede hun at stjæle nogle hjemmefra.

"Mig og en ven rullede min mors rulletobak. Så fyldte vi den med noget andet, tørre krydderier eller det der, man bruger, når man spidser blyanter."

Jeg spørger, om mor ikke har bemærket noget. At ryge pot er ikke det sjoveste, er det?

"Nej, hun lagde ikke mærke til noget, og da jeg fortalte hende det, troede hun først ikke på mig, så jeg var nødt til at bevise det. Men hun var meget bestemt, når det gjaldt rygning. Hun sagde, at hvis jeg skulle have en cigaret, skulle det være gennem hende. Hun var bange for, at jeg skulle få fat i noget, der var krydret med noget andet," siger Nikita Lövheden.

Større pakker - mere rygning

Ikke desto mindre var udbuddet anderledes i butikkerne. Det var på et vendepunkt, hvor tobakslovgivningen blev ændret.

"Ja, du godeste. Man kunne købe dem én ad gangen for to kroner. Og jeg kunne godt lide at købe de små pakker med ti cigaretter. Da de blev taget væk, blev jeg nødt til at købe store pakker. Så begyndte jeg også at ryge mere. Så det var ikke nogen stor succes," siger hun.

Succes med medicin - i et stykke tid

Hun holdt først op med at ryge, da hun ventede sit første barn, uden hjælpemidler eller erstatninger. Hun begyndte dog igen et stykke tid efter fødslen. I 2017 forsøgte hun at holde op igen, blandt andet fordi hendes mand derhjemme syntes, at lugten af røg var for meget.

Denne gang med lægemidlet 'champix', vareniclin. Vareniclin hæmmer kroppens produktion af dopamin, hvilket også fjerner 'nydelsen' ved nikotin. Det er en medicin, der anbefales af både den offentlige sundhedsmyndighed og selvfølgelig af medicinalfirmaerne.

"Det virkede faktisk. I hvert fald i et stykke tid. Jeg holdt ret hurtigt op med at tage tabletterne. Så røg jeg ikke i et år. Det var ikke ligefrem sjovt, men det gik overraskende godt."

"Cigaretten til festen"

Det var på en rejse til Egypten, at hun prøvede at tage et hiv af en lidt mere luksuriøs cigaret (slims). Ved en festlig lejlighed. Bare én, siger hun.

"Og det var lige så godt, som det plejede at være. Og selv om jeg kun tog en 'til festen', endte jeg med at ryge lige så regelmæssigt som før. Jeg begyndte at kunne lide mentolcigaretten, clickers plejede at være min favorit, men de var ikke længere tilgængelige."

Klik-cigaretter blev forbudt i 2016. 

"Jeg tror, det var en kombination af ting, der fik mig til at skifte fra cigaretter. Efter at en ven havde vist mig en IQOS med Heets, blev jeg lidt nysgerrig. Jeg tror, der var et drive på pressekontoret, og så benyttede jeg lejligheden til at købe en. Siden da har jeg faktisk ikke røget, bortset fra en sjælden gang imellem." siger Nikita.

Ikke af sundhedsmæssige årsager

Heets og IQOS er en variant af en e-cigaret, hvor tobak blandet med glycerin opvarmes og fordampes. I stedet for røg produceres der damp, hvilket reducerer mængden af skadelige stoffer dramatisk. Teknologien blev lanceret af Philip Morris i 2015 og sælges nu i mange butikker sammen med cigaretter. For Nikita var det starten på en ny rejse. Men det var ikke hensynet til sundhed eller skadesreduktion, der drev beslutningen.

"Nej, jeg lærte om de sundhedsmæssige aspekter lidt senere. Jeg forstår, hvordan det fungerer, og at der er stor forskel på røg og damp. "Det er faktisk meget mindre skadeligt end at ryge", tænkte jeg. Men det var faktisk ikke hovedårsagen. Det var, at jeg ikke længere kunne lugte røg, selv om jeg "røg". Det var en vigtig ting. Så var jeg lidt generet af, at selve apparatet begyndte at lugte som et cigaretskod efter et stykke tid. Ikke verdens undergang, og jeg prøvede at gøre det rent ofte. Men alligevel. I det mindste virkede det. Jeg brugte Heets i tre år, næsten."

Følelsen er vigtigere end nikotinen

Ligesom med IQOS var det tilfældigheder, der førte hende til det næste, siger hun. En ven havde købt en engangs vape til hende - en miniature e-cigaret, der holder i en til to dage. Den fungerer ved at opvarme e-væske (glycerin, propylenglycol og aromaer) til damp. Ingen tobak, men med tilsat nikotin. 

"Ulempen ved Heets, i hvert fald på det tidspunkt, var, at de ikke var tilgængelige overalt. Der var engangsmodeller overalt. Det var lidt af en aha-oplevelse. Heets smager ret meget som en cigaret. En vejp smager næsten som slik. Meget velsmagende. Og så rammer den din hals på en anden måde. For mig er det nok følelsen og ikke nikotinen, der er en stor del af det. Hvis det ikke var for det, ville et nikotinplaster helt sikkert have virket. Men det gør det ikke nu, for det bliver bare kedeligt," griner hun.

Må ikke være for kompliceret

Da vi mødes, har hun netop skiftet fra engangsmodeller til en e-cigaret, der både kan oplades og genopfyldes med separat e-væske. "Engangsmodeller er ret dyre i længden," siger hun. Samtidig vil hun ikke have, at det skal være for kompliceret.

"Nej, en e-cig skal ikke være kompliceret, synes jeg. Der skal helst ikke engang være en knap. Men jeg kan godt lide at kunne vælge flere forskellige smagsvarianter. Det skal altid være noget med en kølende effekt, is eller mentol. Og den må ikke være for stærk, for så får jeg ondt i halsen." siger Nikita, mens hun drejer en lille tank, en såkaldt pod, som hun for nylig har fyldt med e-væske. "Jeg har lært, at den skal ligge i blød et stykke tid," siger hun med en vis utålmodighed.

Ønsker ikke at forbyde for børnene

Jeg spørger hende, hvordan hendes børn, fire i alt og i forskellige aldre, ser på e-cigaretter. Og hvordan hun selv agerer som forælder, når det gælder rygning og andre risici, som hendes børn udsætter sig selv for.

"For os har det aldrig handlet om at forbyde det ene eller det andet. Men vi har sagt, at hvis du ikke ryger eller drikker i smug, inden du fylder 18 år, så betaler vi for dit kørekort. Desværre fandt jeg en pakke i min datters taske, som hun havde stjålet fra mig. Det var jeg slet ikke glad for, men derefter stoppede hun faktisk helt. Så fik hun sit kørekort for sine egne penge, da hun fyldte 18 år. Også med stolthed. Det var det samme med den ældste søn, men under andre omstændigheder."

"Langt værre ting end e-cigs"

Samtidig mener hun, at hverken rygning eller for den sags skyld vejping er blandt de mest alvorlige udfordringer, som forældre står over for i dag.

"Jeg mener, hvis et barn får den idé at begynde at gå med falske negle for tidligt, kan de ødelægge deres neglebånd resten af livet, hvis de ikke kan lide det. Eller hvis de farver deres hår og går i to år med dårlig samvittighed, fordi det ikke blev godt. Hvad er et par pust på en e-cig i forhold til angst, der kan få konsekvenser langt senere i livet? Og hvis vi skal være kræsne, hvorfor så ikke lade dem vejpake uden nikotin? Hvilken skade gør det i sammenligning? Jeg synes, det er vigtigt at sætte tingene i perspektiv," siger hun, mens vi går ud til bilen, der er parkeret uden for butikken. 

Hun tager et hiv og kniber øjnene sammen mod solen.

"Så snart det bliver lidt varmere, tager jeg som regel ud til havet eller søen og fisker. Det er der, og kun der, jeg ryger nu om dage. På en sten ved vandet. Og det føles helt ok. For det ligger ikke i kortene, at jeg bliver ryger igen. Det er en god følelse," siger hun, inden hun skynder sig videre til sin næste vagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *