Ifølge statistikkerne er det kun 6 % af den svenske befolkning, der ryger, mere eller mindre afhængigt af uddannelse og bopæl. Uanset hvordan man ser på det, er det mange gange lavere end i resten af EU. Ikke desto mindre er brugen af nikotin lige så udbredt her som i andre lande. Hvorfor er det sådan, og hvilken slags nikotinprodukter bruger svenskerne egentlig? Dette er første del af en serie portrætter af svenskere, der ikke længere ryger.
Den første er Björn Åslander, en 59-årig vejper fra Hallsberg.
- UI foråret 2023 vil Vejpkollen med Nærbutikker Sverige Nyheder for at vise det svenske nikotinforbrug, bortom-statistik. Dette er en let modificeret version af den oprindelige rapport, som blev udgivet i CSS News. —
Første gang vi mødtes, var han vred som en bi. Jeg arbejdede bag kassen i en vejpshop i Göteborg, og Björn Åslander faldt næsten gennem døren på flugt fra en usædvanlig vred regn. Han havde været vejping i næsten et år på det tidspunkt. Det var ikke nogen dans på roser. Coilen brændte konstant, tanken var utæt, og smagte e-juicen ikke pludselig lidt anderledes?
"De har ikke ændret opskriften, vel? Den smager ikke, som den skal. Det pisser mig bare af! Hvorfor skal de gøre det her?" Björn mumlede, da han stod ved kassen.
Det var sådan, det gik. Derefter mødtes vi en gang om måneden eller deromkring. Opbyggede et forhold, der drejede sig om vejpning, problemløsning, ikke at ryge, forskellige smagsvarianter. Og en masse politik.
Dette er hans historie. 8 år senere.
Skov, hus og hyrde
Da vi mødtes første gang den regnfulde dag i 2016, arbejdede han på et trykkeri i Göteborg. I dag er Björn Åslander uddannet buschauffør og er flyttet til Hallsberg i Midtsverige. Der er stadig en smule vinter i luften, da vi mødes i den lille røde hytte, som Björn lejer sammen med sin partner Therese, et par kilometer syd for Hallsberg. Han er lige fyldt 59 år, da vi stiger ud af bilen midt i skoven, hvor parrets schæferhund løber rundt og samler pinde.
"Hun er helt vild med pinde, helt manisk," siger Björn, mens han puster på sin relativt store e-cigaret på verandaen. En sky sniger sig ind mellem buskene.
Far røg cigarer
Han begyndte at ryge cigaretter tidligt. Det var i 1970'erne. Far røg cigarer, mor røg slet ikke. Et ganske almindeligt svensk hjem, men langt fra en rygerfamilie," siger Björn.
"Min far røg cigarer et par gange om måneden, men ikke mere. Jeg var begyndt at ryge lidt i smug, og han tog mig i det, jeg tror, det var naboen, der sladrede. Så fik han mig til at ryge en hel cigar på toilettet. Jeg hostede og kastede op. Han ville virkelig ikke have, at jeg skulle begynde at ryge."
Jeg spørger, om det virkede. Bjørn griner.
"Nej, det gjorde det virkelig ikke. Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg røg regelmæssigt allerede i 7. klasse. Købte de der små pakker, Glen, hed det ikke dengang? Det var mig og et par kammerater, der gjorde det. Nogle af dem røg også snus. Jeg kan huske en fyr, Jan Johansson, som stjal en dåse på ICA og blev fanget. Han var den seje fyr på moppen, uden hjelm og med en cigaret i munden."
"En del af de gode ting i livet"
Björn beskriver rygning som en vigtig del af det sociale samvær. Hans venner røg i rygeområdet i skolen. Senere i livet mødtes de og tog en cigaret i pauserne på arbejdspladsen.
"Jeg har aldrig været en pub-nørd, men jeg plejede at mødes med venner på en café efter arbejde. Så slappede man af. Og fik selvfølgelig en cigaret. Det var en af de gode ting i livet på det tidspunkt."
Malere, trykkere, rygere
På tidspunktet for interviewet har han netop afsluttet sin uddannelse som buschauffør og er for nylig flyttet til Hallsberg, hvor hans partner Therese har sine rødder. Men han blev født i Stockholm for 59 år siden og flyttede til Göteborg i midten af 1980'erne. Rygningen har fulgt ham, og han har arbejdet i mange erhverv, fra trykker til maler med eget firma.
"Når det gælder rygning, tænker jeg meget på, hvad jeg oplevede som maler. Jeg måtte rydde op i mange lejligheder, hvor nogen havde røget cigaretter i årtier. Røgpartiklerne sætter sig dybt i væggene. Pletterne er svære at dække, for slet ikke at tale om lugten, som er meget svær at fjerne. Men det er godt arbejde for en maler, især hvis man bliver betalt pr. time, joker han.
Men så bliver det lidt alvorligt igen.
"Jeg kan ikke tro, at du har puttet det i dine lunger i så mange år."
Ingen tanker om at stoppe
Han havde ingen intentioner om at holde op med at ryge, siger han. At det skete, var mest en tilfældighed. Han havde røget mere end en pakke om dagen, stort set hver dag, siden han var 15 år.
"En kvinde, som var i praktik på det trykkeri, hvor jeg var ansat, dukkede en dag op med en e-cig. Det viste sig, at hverken hun eller hendes mand, som jeg kendte lidt, havde røget i et par måneder. De havde hver især købt en e-cig i stedet. Hun kiggede forbi vores hus senere. Mig og Therese, som også røg (hendes partner, red.), blev nysgerrige og begyndte at undersøge, hvad det var. Så var jeg solgt", griner han.
En masse eksperimenter
På det tidspunkt, i 2015, var der kun få e-cigaretter tilgængelige uden for specialbutikker. Det var først, da engangsmodellerne blev populære, at e-cigaretterne dukkede op i hver anden dagligvarebutik.
"Det var lidt svært at forstå, hvordan det fungerede med e-væske og forskellige apparater. Men jeg holdt fast i det. Det er vigtigt at få god hjælp. I nogle butikker forsøgte de at presse noget ned over hovedet på dig, enten noget unødvendigt dyrt eller e-væske med for høj eller for lav nikotinstyrke. Det krævede en del eksperimenter i begyndelsen, før jeg fandt den rigtige."
"Nye modeller hele tiden"
Han har en hel kasse med forskellige vejpdon i et skab i køkkenet. Nogle nye, andre gamle. Selv en Iqos - en variant af en e-cig, der fordamper tobak i stedet for e-væske. Han samler nogle gamle tanke op. Favoritter, som ikke kan bruges mere - ikke fordi de er slidte - men fordi der ikke er reservedele til rådighed.
"Det svære ved e-cigs er, at der hele tiden kommer nye modeller. Dele, som man skal udskifte, f.eks. coils og glas til tankene, bliver ikke længere produceret, og så står man der. For mig kan det tage tid at finde noget nyt, der passer til min måde at vejpa på", siger Björn Åslander.
"Meget kræsen med hensyn til smag"
I dag bruger han flere modeller parallelt. En kraftig enhed, der producerer store skyer, i løbet af dagen. En lille version, et såkaldt pod-system, derhjemme om aftenen.
"Hvis jeg vejpar med den store maskine under en røgalarm, og ja, det er sket, så går alarmen i gang. Ikke godt", griner han. "Men det sker ikke, når jeg bruger det lille pod-system. Det føles mere som at ryge en cigaret, mere nikotin, men mindre damp".
Ud over selve apparatet er smagen af e-væsken "ekstremt vigtig", bemærker han.
"Ja, min Gud. Jeg er meget kræsen. Der skal være masser af smag. Og det skal også minde mig om røg. I det mindste en lille smule."
Den samme e-juice i mange år
E-juice, uanset om den kommer i en stor vejp eller en engangsmodel, består af de samme ingredienser. Glycerin og propylenglycol. Og aromaer og nikotin, selvfølgelig. Tobakssmag er faktisk en fællesbetegnelse for en række forskellige smage. Nogle minder mere om chokolade eller vanilje, mens andre har profiler som lakrids eller kiks. Når Björn først har fundet en smag fra en lokal producent i Uddevalla, har han holdt fast i den. I mange, mange år.
"Jeg har også prøvet andre smage, men det virker ikke. Engangssmage er overalt nu om dage, og jeg har selvfølgelig prøvet nogle. Mit problem er, at de er meget søde. Og at mange af dem smager som slik. Det virker måske en dag. Men så bliver jeg træt af det," siger han og indrømmer, at han for nylig har fundet en sød frugtsmag, som han bedre kan lide i det lille pod-system, han bruger om aftenen.
"Men det viste sig, at netop denne e-juice var svær at få fat på i Sverige, Typisk, på en eller anden måde", griner han.
Debatten om nikotin
Lige siden e-cigaretterne kom på markedet for næsten 20 år siden, har teknologien skabt debat. Det handler trods alt om nikotin - et vanedannende stof, der er uløseligt forbundet med rygning. Hvis man ryger en pakke om dagen i 40 år, øger man risikoen for en række livstruende sygdomme. At brænde tobak og ryge det betyder, at man indånder tusindvis af farlige stoffer, især sodpartikler og kulilte. Samtidig er cigaretter et af verdens bedst sælgende produkter.
En brøkdel af toksiciteten
Den moderne e-cigaret blev skabt af en ryger, en kinesisk farmaceut, som ønskede at finde en måde at inhalere nikotin på uden at brænde tobak. Det løste han ved at opvarme glycerin og propylenglycol tilsat nikotin. Nikotinen var den samme som i velafprøvet nikotinmedicin - han var trods alt i medicinalbranchen - og resultatet blev en batteridrevet fordamper, en "vejp", som opvarmer en e-væske til omkring 250 grader. Dampen viste sig at indeholde en brøkdel af de giftige stoffer, der findes i cigaretrøg, og ingen spor af hverken kulilte (som forårsager hjerte-kar-sygdomme) eller sodpartikler (som forårsager kræft og KOL). Rygerne så også ud til at nyde at bruge teknologien.
Vanskeligheder med information
Rygeproblemet er løst, ikke? Nej, egentlig ikke.
På trods af at teknologien er blevet anerkendt som en meget sikrere måde at bruge nikotin på end rygning, har debatten mellem forskere, interessegrupper og det etablerede tobakskontrolapparat raset i næsten 20 år. Derfor er det mildest talt svært at få adgang til de mest grundlæggende oplysninger om risikoen ved e-cigaretter i forhold til cigaretter i dag.
Det gælder især for rygere.
Diskussioner i røgboksen
Björn møder ofte irritation og kommentarer på grænsen til det aggressive, siger han. Ikke sjældent i rygeområderne. Fra rygere.
"Jamen, der står du og indånder kemikalier. Det er livsfarligt, jeg har hørt, at det er værre end cigaretter ...". Det hører jeg tit. Og dem, der siger det, RØGER som buskryddere. Det driver mig til vanvid. Man er nødt til at forklare, hvad vejpning er, og hvad forskellen er. Men det er ikke nemt, når man står der i en vild diskussion og har fem minutter til overs," siger Björn Åslander.
Reducerer risici - men få ved det
Ifølge undersøgelser i Storbritannien og USA (og til en vis grad i Sverige) er viden om e-cigaretter sjældent baseret på den evidens, der faktisk findes. Ifølge det britiske sundhedsministerium, som har opsummeret forskning i e-cigaretter siden 2015, reducerer vejpning, uanset om det er engangsbrugere eller større enheder, rygeres risiko for nikotinafhængighed med næsten 95 %. Men i statistiske undersøgelser mener mange, næsten 50 %, af rygerne i dag, at brugen af e-cigaretter er lige så skadelig eller mere skadelig end at ryge cigaretter.
"Kunne trække vejret normalt igen"
E-cigaretter og vejpning vækker simpelthen følelser. Åslander mener, at hele debatten om e-cigaretter er blevet fordrejet.
"Det er frustrerende at høre alt det vrøvl hele tiden. Når en eller anden organisation spreder skræmmebilleder om, at der er risici, og at vi 'ikke ved' nok. Jeg ved, hvordan mit helbred ændrede sig fra det øjeblik, jeg skiftede min cigaret ud med min vejp. Jeg kunne trække vejret normalt igen. Mine læger lagde også mærke til det, da vi sammenlignede mine spirometri-målinger mellem årene. Der var en kæmpe forskel. Så det er ligegyldigt, hvad andre siger eller prøver at "bevise", siger Björn.
"Vil ikke ryge igen"
Han mener nemlig, at e-cigaretter vil erstatte cigaretter selv i tobaksbutikker. I hvert fald i en ikke alt for fjern fremtid.
"Der er næsten ingen, der ryger længere. Folk som mig, der måske ikke bekymrede sig så meget om deres helbred, finder andre måder at få nikotin på. Også unge mennesker på knallerter. Jeg kan ikke lugte røg længere, og det generer ikke andre - det gør det mere acceptabelt. Mærkeligt nok synes jeg stadig, at røgen fra en cigaret kan lugte godt, og jeg tager som regel et hiv i ny og næ. Men det er netop det, det giver mig ikke noget længere, ingen smag, ingenting. Jeg kommer ikke til at ryge igen, det ved jeg." siger Björn Åslander, mens han blæser en lille sky, der blander sig med den byglignende regn i skovene syd for Hallsberg.
