Hun skiftede festrøg ud med festdamp - "Den store forskel er lugten"

I lang tid var den cigaret sammen med vinen fredag aften en del af livet. Men så, og kun så. Maria er en af de mange svenskere, der kun bruger nikotin ved festlige lejligheder, en festryger. Og i de sidste par år har hun brugt et heat-not-burn-system til at få sit fix i stedet.
"Den store forskel er lugten. Der kommer ikke røg ud og sætter sig fast i alting. Hvis jeg tænker over det, er det nok hovedårsagen til, at jeg skiftede," siger hun til Vejpkollen.

- I foråret 2023 samarbejdede Vejpkollen med Convenience Stores Sweden News om at skildre det svenske nikotinforbrug ud over statistikkerne. Dette er en rapport i en let modificeret version mod Originalen blev offentliggjort i CSS News. -

Omkring 5 procent af alle svenskere gør det. De tager en cigaret til deres øl eller vin, i weekenden eller når de får lyst. Så har de det fint med det, og pakken bliver liggende i skuffen og venter på den næste fest. Det kaldes "lejlighedsvis brug" i statistikkerne. Festrygning i folkemunde. En af dem, der gør det, er Maria, som har festrøget, siden hun var 18 år. Hun voksede op i 1960'erne, siger hun. Og rygning var ikke rigtig et behageligt minde.

"Jeg hadede cigaretter som barn. Alle røg overalt. Også mor og far. Jeg hadede virkelig lugten af røg. Den satte sig i mit tøj og gik aldrig rigtig væk," siger hun, da vi mødes en varm sommermorgen i det centrale Göteborg.

"Sjovest i skorstenene"

På trods af en stærk aversion mod lugten af røg prøvede hun alligevel at ryge. Det var i de sene teenageår. Og kun til fester.

"Der blev festet meget, og det var trods alt lidt sejt at ryge dengang. Og så var der noget med de mennesker, der hang ud i røgvinduerne og under ventilatoren til festerne. Det var altid sjovest at hænge ud der," siger hun, da Vejppkollen møder hende bag Lorensberg Teater i det centrale Göteborg.

Sundhedspersonale, der bruger nikotin

Hun voksede op i Graninge, et lille samfund uden for Sollefteå. Hun flyttede til Sundsvall for at studere og blev færdig som sygeplejerske i midten af 1980'erne. Derefter gik turen til vestkysten og Göteborg. Her blev hun og arbejdede i sundhedssektoren og derefter i en stor medicinalvirksomhed.

"Jeg var i praktik på Østre Hospital og begyndte at arbejde der først. På det tidspunkt var der mange sygeplejersker, der røg. I dag er der ingen, der ryger der længere. Men mange bruger snus i stedet. Det er især den nye hvide snus, som sygeplejerskerne har taget godt imod," siger hun.

Svimmel af snus

For hende sluttede interessen for snus lige så hurtigt, som den begyndte, siger hun. Hun prøvede en løs snus i sine teenageår, men aldrig igen.

"Det var det værste, jeg nogensinde har oplevet, tror jeg. Jeg kom til at sluge lidt, blev ekstremt svimmel og kastede op. Jeg gør det aldrig igen. Det er der stadig, jeg kan ikke engang forestille mig en nikotinpose. Men min bror derimod, som aldrig kunne forestille sig at ryge, snusede i lang tid. Han stoppede først, da børnene var små." siger hun.

En måde at nyde

Selv om hun har festet i næsten 40 år, har hun aldrig betragtet sig selv som en vaneryger. Eller nikotinafhængig, for den sags skyld.

"Nej, jeg har været oppe mange gange, for eksempel da jeg ventede barn, og det har aldrig været et problem. Jeg synes bare, det er rigtig rart at få en drink med et glas vin om aftenen nogle gange. Der er ikke mange fester nu om dage, og det er en måde at hygge sig på."

Seks år som røgfri

Vi taler om, at meget få svenskere ryger i dag, og at andre produkter er mere og mere synlige, både på gaden og på hylderne i butikkerne. Hun røg sin sidste festcigaret for næsten 6 år siden. En slægtning bad hende om at prøve en IQOS i stedet.

"Det var lige, da de kom, og jeg tænkte, hvorfor ikke? Det kan ikke være værre end en cigaret. Jeg læste ikke rigtig op på det, jeg prøvede det bare. Og siden da har jeg faktisk ikke købt cigaretter." siger hun.

A vejp - med tobak

IQOS, tobaksfirmaet Philip Morris' tobaksvarmesystem, blev lanceret i 2015. Produktet er langsomt blevet mere og mere populært, især i Japan, hvor IQOS står for 35 % af tobakssalget. Ligesom en traditionel e-cigaret producerer IQOS ikke røg, men damp. Men i modsætning til en e-cig er det tobak og ikke e-væske, der opvarmes. I stedet blandes tobakken med glycerin, som er grundlaget for al e-væske, en væske, der let fordamper ved lave temperaturer og danner en inhalerbar aerosol med tobakken.

Lavere risiko for skader

For en ryger, der skifter fra cigaretter til en IQOS, betyder det, at mængden af giftige stoffer, der indåndes, reduceres drastisk. Ifølge Det britiske folkesundhedsagentur, som regelmæssigt opsummerer forskning i skadesreducerende produkter, er det sandsynligt, at brugen af heat-not-burn-produkter har en betydeligt lavere risiko for skade end rygning. Samtidig anses risikoen for skader for at være lidt højere sammenlignet med almindelige e-cigaretter.

"At undslippe lugten af røg"

Nu var det ikke primært skadesminimering, der fik Maria til at skifte cigaret. Det var snarere mere praktiske forhold.

"Den store forskel er lugten. Der kommer ikke røg ud og sætter sig fast i alt. Hver aften efter en fest var man nødt til at smide alt i vaskemaskinen. Det var næsten ikke engang sådan, at røglugten forsvandt. Sådan er det ikke længere. Jeg tror faktisk, at det er det vigtigste." siger hun til Vejpkollen.

Smagsforbud i støbeskeen

Selve tobakspinden, der bruges i en IQOS, og som indtil for nylig blev kaldt "heets", men nu er erstattet af såkaldt "terea", kan købes med forskellige smagsvarianter. Det er for det meste forskellige tobakssmage, men de fås også med mentol. Klassiske mentolcigaretter blev forbudt for et par år siden, og det er sandsynligt, at mentol også vil forsvinde fra IQOS. I foråret begyndte regeringen at undersøge, hvordan det skulle gøres i overensstemmelse med EU-direktiverne. Men for Maria er selve smagen mindre vigtig.

"Hvis jeg lavede en blindtest, ville jeg ikke kunne mærke forskel på smagene. Mentol ville jeg nok have bemærket, men jeg har aldrig brugt det. Hvis IQOS af en eller anden grund forsvinder, holder jeg nok helt op med at dampe. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at ryge igen, og almindelige e-cigaretter har aldrig appelleret til mig." siger hun.

"Mange mennesker vælger cigaretterne fra"

Inden vi skilles, kommer vi ind på emnet skadesreduktion - ideen om, at rygere kan holde op med at ryge uden at holde op med at bruge nikotin - og dermed reducere de risici, der er forbundet med at bruge nikotin. Selv om hun ikke betragter sig selv som nikotinbruger, går hun ind for denne udvikling.

"Ja, det er faktisk en god ting. Jeg tror ikke, at folk vil holde op med at bruge nikotin, eller at cigaretter vil forsvinde helt fra hylderne. Men jeg har set gennem mit arbejde, at mange mennesker vælger cigaretterne fra i dag. Især kvinder, der arbejder i sundhedssektoren. Det er en markant forskel fra tidligere, hvor rygerummene var fulde i pauserne."

Følsomt emne for medicinalvirksomheder

Men vi er klar over, at det er et følsomt emne. Især i den branche, hun arbejder i, nemlig medicinalindustrien. Der er trods alt konkurrence og hård debat på markedet for nikotinprodukter. Og når det gælder rygestop, har medicinalvirksomheder en helt anden filosofi end f.eks. vejp-iværksættere og tobaksfirmaer. Skadesreduktion (i modsætning til medicinsk rygestop) er et skældsord, og tanken om, at medicinalindustrien skulle lancere en vejp eller et lignende værktøj, er meget usandsynlig, mener hun.

"Virksomheder i den farmaceutiske verden ville aldrig kunne lancere et produkt, der udgør en risiko for at påvirke lungerne negativt. Selv om risikoen er lille. Sådan er det bare," siger Maria, da vi skilles denne sommerdag i Göteborg.

"Mange mennesker vil ikke holde op - selv om de burde"

Hun vil helst ikke fotograferes eller ses som en 'ambassadør' for nikotinbrug, selv om det er røgfrit. På arbejdet, i den farmaceutiske sektor, er der nultolerance over for nikotin i arbejdstiden. Og det respekterer hun.

"Jeg behøver ikke at tage min enhed med på arbejde, og jeg røg ikke i arbejdstiden før. Jeg plejer heller ikke at plage de få venner, der stadig ryger, om at skifte deres cigaretter ud. Der er ikke mange, der ryger længere, men nogle vil ikke holde op, selv om de burde. For mig er jeg færdig med at ryge, men det betyder ikke, at alle kan tage det skridt lige så let. Det tror jeg er vigtigt at indse."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *