Buschauffør Therese Johanssons rejse væk fra rygning involverede e-cigs, stressende busture, en masse kløe og nikotinposer med frugtsmag. Hun er en af de over en million svenskere, der bruger alternative nikotinprodukter for at holde sig røgfri. Vejpkollen mødte hende i hendes sommerhus uden for Hallsberg. Dette er hendes historie.
Hallsberg i midten af 1980'erne. Små, vakkelvorne biler, trimmede knallerter og koncerter i nedslidte skøjtehaller. Therese Johansson, født i 1969, voksede op, da hård rock var nyt, og læder med nitter blev den højeste antimode blandt uregerlige unge.
"Jeg så faktisk W.A.S.P live i Karlskoga. Det var fedt", griner hun.
Mediehysteri og ikke-ryger-generationen
For dem, der ikke ved det, var W.A.S.P det hard rock-band, der skabte både mediehysteri og moralsk debat i begyndelsen af 1980'erne ved at vifte med savklinger og lege med blod på scenen. Gruppen "forførte ungdommen" med suggestive musikvideoer, guitarsoloer og provokerende plakater i magasinet Okej. Svensk tv tillod endda den dybt kristne studievært Siewert Öholm at gå i kødet på "hard rockers" live i æteren med en ordpisk og Bibelen. På samme måde gik den nydannede Non Smoking Generation efter de "fortabte" rygere med smarte slogans og farvestrålende sweatshirts. Moralisme og forkyndelse som modtræk til ungdomskulturen. Kontraster i en nøddeskal.
"Vi har altid vidst, at rygning giver kræft. Jeg husker nogle foredrag om rygning i skolestuen, men det var ikke rigtig noget, man tænkte over. I pausen gik alle hen til rygeområdet og pustede løs, som de plejede. Der var ikke noget mærkeligt ved at ryge," husker Therese Johansson.
Begyndte at ryge tidligt
Hun begyndte at ryge i ottende klasse, da hun var 14 år. Hendes mor og far røg billigt, og hjemme ved køkkenbordet rullede hendes forældre deres egne cigaretter med rulletobak og papir.
"Jeg plejede at hjælpe dem og lærte hurtigt at rulle mine egne cigaretter. Og selvfølgelig stjal jeg nogle hjemmefra til mig selv og mine venner," siger Therese.
Det var en vild tid, husker hun.
"Vi var en lille bande, som pjækkede og lavede ballade. Vi syntes nok også, at det var lidt hårdt at ryge," siger Therese, da vi mødes i Hallsberg, et par kilometer nord for det hus, hun lejer sammen med sin partner Björn. Langt væk fra nitter og lyserøde Non Smoking Generation-trøjer.
Den sociale ryger
"Rygningen fulgte mig gennem alle mine teenageår," siger hun. Therese beskriver ikke sig selv som en festpige i sine teenageår, og rygning var ikke primært en "social ting" for hende. Hun tænkte nogle gange på at holde op med at ryge, men alternativer som snus var ikke i hendes tanker. Plaster og piller tiltalte hende heller ikke.
"Tja, den "almindelige" snus var virkelig ikke min ting. Men jeg har prøvet det meste, tror jeg. Jeg syntes, at plaster var ubehageligt, og tyggegummi virkede ikke."
Stressende med cigaretter på arbejdet
Det var først 13 år senere, at alt ændrede sig. På det tidspunkt havde hun uddannet sig til buschauffør og boede i Göteborg. Her mødte hun sin nuværende partner Björn, som også var ryger. Det var i forbindelse med hendes nye job, at tankerne om at holde op med at ryge for alvor begyndte at vokse.
"Da jeg begyndte at køre bus, blev det sværere og sværere at ryge regelmæssigt. Det var meget stressende, og vi havde kun korte pauser. Man havde knap nok tid til at tænde cigaretten, før det var tid til at køre videre. Og hvis jeg havde brug for at gå på toilettet, var jeg helt på røven."
E-cigaretter blev løsningen
E-cigaretter var efterhånden blevet populære. Og da en af Björns kolleger dukkede op hjemme hos parret med en e-cigaret, besluttede hun sig for at prøve den sammen med sin partner. Det viste sig at være en god løsning.
"Jeg kunne bruge dampen til at tage et hurtigt hiv i pauserne. Ikke noget med at rode med pakker og lightere. Det gav mig et nikotinkick, og jeg tænkte ikke engang på at ryge mere," siger hun.
Fungerede godt - i et år
Hun har ikke røget siden 2018, og det har hendes partner heller ikke. Men Therese Johanssons rejse væk fra rygning sluttede ikke med en "regnbuefarvet vejp og en e-væske med frugtsmag", som er blevet hendes faste følgesvend i lommen.
"Jeg vejped næsten konstant, i hvert fald når jeg havde mulighed for det. Der gik et år, og det fungerede godt, og jeg havde ikke tænkt mig at gå tilbage til cigaretten, selv om jeg nogle gange savnede følelsen. Samtidig syntes jeg, at det var lidt for meget vejpande. Jeg havde maskinen i hånden hele tiden og ville også gerne væk fra den til sidst."
Kløe fra dampen
Men i sidste ende var det noget helt andet, der fik hende til at vælge en anden vej. Efter cirka et år begyndte hendes øjne at klø. Hendes krop reagerede på noget.
"Jeg lagde mærke til, at mine øjne blev tørre hele tiden. Det kløede til tider forfærdeligt, og min mund var ofte tør. Jeg prøvede alt for at slippe af med det, øjendråber og salver. Intet hjalp," siger hun.
Propylenglykol og smagsstoffer kan være irriterende
Den e-væske, der fordampes i en vejp, indeholder propylenglycol - et stof, der er ret veletableret i sundhedssektoren og relativt ufarligt at indånde. Men propylenglykol kan også være irriterende for kroppen, især for slimhinder og for nogle, der er følsomme, for huden. Det har også en evne til at absorbere fugt, især når det er i dampform. Nogle mennesker finder det derfor dehydrerende at vejpa. Therese var en af dem.
"Det var frustrerende. Jeg gik til lægen, som ikke kunne finde årsagen. Det tog et år, før jeg indså, at det skyldtes vejpen og dampen", siger Therese Johansson.
Skiftede til hvid snus
Hun valgte at stoppe med at bruge e-cigaretter i et stykke tid. Og problemerne forsvandt.
"Det var meget rart at få styr på det. På det tidspunkt overvejede jeg også at droppe nikotinen helt. Men det var lidt for meget på det tidspunkt, især med arbejdet. Det kræver stor tålmodighed at køre en hel klasse af teenagere hjem efter skole," griner hun.
Da vi mødes, har Therese i stedet en dåse hvid snus i lommen. Hun ved ikke rigtig, hvad det er for en smag. "Noget frugtagtigt, som smager godt," joker hun. Hun har brugt nikotin pouches i næsten tre år. Og det fungerer godt.
"Det var faktisk ret nemt at gå fra cigaren til vejpen og derefter fra e-ciggen til nikotin pouches. Meget nemmere end jeg troede. Men målet er også at kvitte dem. På et eller andet tidspunkt."
Hun siger det lidt bestemt.
Hvis nikotin pouches virker så godt, hvorfor vil du så holde op med at bruge dem?
"Det er bedre end at ryge, og jeg får ikke bivirkningerne af vejpningen. Og jeg kan selvfølgelig godt lide nikotinkicket. Men der er bestemt også risici ved snus. Hvad nu, hvis dine tænder falder ud?" joker hun og indrømmer, at hun som regel skifter position på stumpen fra overlæbe til underlæbe, "bare for en sikkerheds skyld".
"En ting ad gangen"
"Spøg til side, jeg tror altid, jeg har syntes, det var irriterende at være afhængig af noget. Det koster penge og bliver lidt begrænsende. Det ville være rart at slippe for det. Men en ting ad gangen, tror jeg. En ting ad gangen." siger Therese Johansson.
Hun går ud mod huset i skoven. En gruppe unge mennesker er lige stået af en bus i nærheden. De synger vers fra en sang, jeg har hørt på en af de unges tik-tok-feeds. Det er ikke W.A.S.P., men det kunne det lige så godt være, synes jeg.
