Historien om, hvordan antirygerlobbyen og deres venner i regeringen spillede lige ind i hænderne på Big Tobacco.
Jeg taler ret meget med iværksættere i e-cigaretbranchen. Eller taler og taler. Interviews foregår normalt via messenger. Telefonopkald er svære at gennemføre, når den interviewede står bag disken i sin butik eller er begravet i papirarbejde og bestillingslister.
Men det er sådan, det ser ud.
Vejps verden består af små virksomhedsejere, som ikke har tid til andet end det basale. Derfor smiler jeg, når jeg læser om det Kynisk "e-cigaretindustri" markedsføring til børn med "farverig emballage" og "sliksmag" på "sociale medier".
Marketing? Industri?
Jojjo. Et billede af ansigtet på en nikotinfri juice, lidt for sjældent til at betyde meget. Et banner på hjemmesiden, der nævner noget om "god effekt" og noget andet "cool". Måske noget farve. Og så kommer den næste kunde, næste formular fra den offentlige sundhedsmyndighedNæste frokost med regnskab og kold pizza.
Ikke ligefrem et setup for gennemtænkt markedsføring.
Tobaksfirmaernes verden er anderledes
En lille sammenligning. Forleden skulle jeg skrive en artikel om snus. Jeg ville gerne have et indlæg om den svenske snushistorie, og jeg ringede selvfølgelig til det svenske snusmuseum. Ja, det findes, og det er ejet af de store svenske tobaksvirksomheder, Swedish Match(Tal om markedsføring). Udvekslede et par ord med museumsdirektøren, som bad om at ringe tilbage snarest. Timerne gik. Da telefonen ringer, er det ikke den søde kvinde fra museet, der ringer. I stedet er det en rask herre fra Swedish Match' marketingafdeling. Han vil gerne vide, hvad jeg leder efter, "helt ærligt".
"Det er en stille uge nu, kvartalsrapporten udkommer, og vi taler ikke med medierne. Og personalet på museet ved intet om det her!" siger big tobacco.
Til sidst falder han til ro. Det hele handler om historiske spørgsmål. Ufarligt. Til sidst taler han med museet igen. Han ville "bare lige tjekke".
Stille uge eller nedskæringer
Det siger meget om de forskellige verdener, som tobaksfirmaer og vejpvirksomheder i Sverige er i.
Man har en marketingafdeling, der bekymrer sig for lækager forud for kvartalsrapporten (og har en finger med i alle medietråde). De andre bekymringer om rødt tal i regnskabet, hvor løsningen enten er færre personaletimer eller mindre tid til at udvikle forretningen, til at tilbyde bedre juice, flere startpakker til at omvende rygere.
Man vælger en 'stille medieperiode'.
Den anden besvarer spørgsmål i farten, glad for opmærksomheden, mellem kunder, der kræver bedre jordbærsmag, kalder coils for filtre (det er IKKE et filter!) og spekulerer på, om vejp vil eksplodere, når e-juicen løber tør.
Ind i den samme verden
To verdener, altså. Men for et par år siden blev de tvunget ind i den samme verden, i hvert fald hvad angår lovgivning. En mere eller mindre verdensomspændende tendens forvandlet på et øjeblik tobaksfrie produkter, som e-cigaretter faktisk er, til tobaksprodukter. E-cigaretter blev i lovens øjne det selvsamme produkt, som de var sat i verden for at udrydde. På trods af en voksende videnskabelig konsensus om, at teknologien er betydeligt mindre skadelig end cigaretrygning (under 5 procent af alle risici) og helt sikkert hjælper rygere med at kvitte cigaretterne.
En trussel mod en ideologisk model
Og det blev hurtigt klart, hvad det ville handle om. Alt, som på en eller anden måde risikerede at ødelægge dyre og meget ideologisk drevet tobaksforebyggelsevar nødt til at gå. Dertil kommer incitamenter til at presse rygere til at tage stoffer, der skal "hjælpe" dem med at holde op med at ryge.
Forbud mod smagsom længe har været påkrævet for cigaretter, vil nu også gælde for e-juice og e-cigaretter (men ikke nikotintyggegummi, vel at mærke).
Rygeforbud vil også gælde for e-cigaretter - selv om de ikke udsender røg (og sandsynligvis ikke påvirker andre end brugeren).
Forbud mod tobaksreklamer stopper også reklame for e-cigaretter. (Men selvfølgelig ikke nikotinpræparater med frugtsmag).
Læg dertil sSærlige regler for e-cigs og e-juice, hvis eneste formål er at er at gøre produkterne lidt mindre attraktive; lavere nikotinniveauer og begrænsninger på enhedernes kapacitet, begrænsninger på smagstilsætninger.
Spiller i hænderne på tobaksfirmaer
Man kan mene om det, hvad man vil. Men de Pengestærke lobbygrupperder kæmpede for at gøre denne type lovgivning til virkelighed, har gjort et stort stykke arbejde! Deres formål er ganske vist uklart, og en del af finansieringen kommer fra medicinalvirksomheder, der sælger nikotinmedicin (surprise!). Men det er en anden historie. Det alvorlige her er, at denne udvikling spiller lige ind i hænderne på tobaksfirmaerne.
Hvorfor er det sådan?
Jo, det gør de. Tobaksfirmaerne behøver slet ikke at tilpasse sig det "nye" regime, i hvert fald ikke for alvor. Forskellige smagsvarianter, nikotinniveauer, flaskestørrelser og beholdere er ikke relevante for deres hovedprodukter - cigaretter. Folk ryger alligevel, uanset nikotinindholdet i cigaretten eller størrelsen på pakken. Og hvis en regulering tilfældigvis skulle påvirke deres produktsortiment (f.eks. et forbud mod smagsstoffer), ville det ikke være noget stort problem. Selvom tobaksfirmaer også sælger e-cigs i form af pod-systemer og engangsvarianter, er det stadig kun en brøkdel af sortimentet. Hvad betyder det, hvis kun EN smag er tilladt på markedet? Det gør det ikke. De har brugt årtier på at påvirke lovgivningen og tilpasse sig for i sidste ende at kunne fortsætte sælge autoriserede produkteruden at skulle bekymre sig om hverken skaden eller konsekvenserne.
Sælfostre og mentol
Det bliver mere og mere tydeligt, at tobakslovgivningen er tobaksfirmaernes element, og at nutidens tobaksforebyggelse er støbt i og omkring deres form. De har opbygget et enormt marked, der er fyldt til randen med produkter, og som har tiltrukket nye brugere i årtier. Det er ligegyldigt, om de skal have døde sælfostre på emballagen (I øvrigt tilsætter de andre smagsstoffer som vanilje og chokolade til tobak, men det lader ikke til at genere myndighederne - hvorfor taler vi aldrig om det?) Desuden er den rygning, de har levet af, en pengemaskine for andre medicinalfirmaer - rygestopprodukter er et kæmpe marked.
Så tobaksfirmaerne overlever - med antirygerlobbyens billigelse.
E-cigaretter er forskellige
Dampfirmaer har altid udnyttet tobaks- og medicinalfirmaernes svagheder: den grove ensartethed og det medikaliserede syn på rygere. Vaping er bygget på lidenskabelig variation. Det er på grænsen til det irriterende (der er næsten FOR meget), men variationen har været produkternes omdrejningspunkt og styrke. Valgmuligheder med hensyn til smag, udseende, varm eller kold, stor eller lille, nikotinfri eller nikotindåse. You name it. Det har skabt et overdådigt sortiment, som langt overgår tobaksfirmaernes noget stive og strømlinede forretningskoncept. Dette er de mærker, der råber "alternativ" og får derfor mange rygere til at skifte nikotinkilde. Budskabet er, at rygere ikke er syge - de er mennesker, der kan lide at nyde livet. Og nej, det er ikke fattige 15-årige, der er målgruppen, det er veletablerede, arbejdende rygere som er glade for at bruge deres penge på nikotin.
For lidt big business
Tobaksfirmaer har forsøgt at komme ind på dette marked i årevis. Men det fungerer aldrig rigtig. For meget variation. Og for mange krav fra forbrugere, der ønsker konstant forandring. For mange følelser og for lidt forretning. Ingen sjove kvartalsrapporter, enten.
Og det kunne ikke fortsætte sådan for evigt.
Konkurrerer på variation og smag
Siden myndigheder og politikere besluttede at klassificere vejp-produkter som tobaksvarer, har der kun været én vinder. For hvad sker der, hvis vejp-produkterne skaleres ned og mister deres mangfoldighed? Ja, de mister pludselig enhver markedsfordel, de nogensinde har haft i forhold til deres cigaretsælgende konkurrenter.
På tobaksfirmaernes betingelser har de uafhængige ikke en chance. Det er som en fodboldkamp, hvor det ene hold er fuldt udrustet, spiller golf med dommeren og slår på linjedommeren. Udeholdet derimod får lov til at spille uden sko og benskinner og gør hele... kampen i stærk modvind. Hvem tror du vil vinde den kamp?
Substandard-produkter = flere rygere
Jeg har ingen illusioner om at ændre noget som helst. Men som tidligere ryger, nu vejpar, og efter at have stået bag kassen i en vejp-butik i mange år, ved jeg, hvor stor en magt e-cigaretter har til at ændre en rygers liv. Den erkendelse ændrer sig ikke på trods af den konstante trussel om Forbud mod smag, Skyhøje punktafgifter og på trods af lovgivning, der baner vejen vejen for tobaksfirmaernes (indtil videre) ikke særlig attraktive elektroniske alternativer.
Ændring af rygeres liv
Vejpning handler om passion og viljen til forandring. Det har handlet om en kamp mod autoriteter, uanset om magten ligger hos politiske lobbygrupper med fingrene i den tobaksforebyggende medicinpølse, eller myndigheder, der gerne vil tro, at e-juice presses som juice fra en tobaksplante.
Vaping handler om at ændre rygernes liv ved at lokke dem med noget, der smager bedre end cigaretter.
Og det gør det vejp virksomheder bedre end alle læger, rygestoplinjer og overbetalte lobbyister tilsammen. Hvis bare vi tillod det.
Vil absolut støtte dig via patreon, fordi det, du gør, er så vigtigt, synes jeg. Men lige nu er det lidt op ad bakke, men så snart det udjævner sig lidt, vil jeg bidrage til 100%, hvis det er det laveste bidrag pr. måned, men det føles vigtigt for mig at kunne støtte dit arbejde, i dag deler jeg kun dit budskab. kæmp videre Stefan.
At sprede budskabet om, hvad jeg laver, er guld værd, Ken! Det gør det hele så meget sjovere!
Utrolig god tekst og lige til sagen.
Jeg tror endda, at det er så slemt, at myndighederne indser, at de kaster penge efter BIG TOBACCO og BIG PHARMA. Jeg tror, de synes, det er nemmere at kontrollere nogle få aktører end det mangfoldige økosystem, som e-cigaretter udgør.
Jeg tror ikke engang, at de er interesserede i rigtigt eller forkert, i moral og etik eller i, hvad der har den bedste chance for at få rygning ud af samfundet. I deres øjne er det lettere langsomt at presse nogle få identificerede leverandører, mens de suger så mange skattepenge som muligt ud af rygerne, end at skulle føre krig på mange fronter. Det er meget nemmere at give BIG TOBACCO skylden og BIG PHARMA ros, mens man pumper så mange penge ind som muligt.