Endnu en gang er det på dagsordenen. Disse smagsstoffer, som vi bruger til vores e-cigaretter og nyder. Men noget, der slår mig, er, at jeg selv og måske også du har passeret de 40 med både moms, told og andre afgifter, men endnu en gang viser magthaverne, at vores stemme simpelthen ikke er vores stemme. At vores synspunkter og meninger ikke er relevante, eller måske bare ikke eksisterer.
De vil gerne argumentere for, at vi, der er tættere på døden end på fødslen, og som har været rygere, bestemt ikke kan lide at forkæle os selv med noget sødt, friskt eller forfriskende, men at det, vi straks vil have, er en smag af græsbrand blandet med muligvis nødder eller mynte, og på trods af at vi står og udtrykkeligt siger det, nej, det er ikke det, vi vil have, så som den pinlige 5-årige, der ved kassen udtrykker noget pinligt om en anden person, bliver vi hurtigt skubbet om bag ryggen på vores "beskytter" med en frontvest "sssshh, det siger du ikke", og så lader man, som om intet er hændt.
Tag min stemme
Hvornår er vores stemme blevet ligegyldig? Kan det være, at vi bliver brugt som en kæp i hjulet for en helt forkert og ubegrundet mening, og hvornår har vi i så fald tilladt det? Jeg føler mig udnyttet, tilsidesat og ignoreret af disse magthavere, som gang på gang lægger ord i munden på mig og med blid kraft klemmer min kæbe sammen for derefter at trække de ord ud, som de selv har lagt i munden på mig.
De tager simpelthen min stemme, og med min stemme siger de ord, som jeg ikke selv står inde for, og som jeg aldrig selv ville have sagt, fordi de ikke er sande for mig.
Det, der har rejst spørgsmålet, er det sorte marked, der findes. Især med engangsmodeller.
Engangsmodeller - på godt og ondt
Det er ikke gået nogens næse forbi, hvordan engangsartikler er kommet til landet med et gigantisk brag, og markedet er overmættet med forskellige mærker og smagsvarianter, og jeg vil personligt sige, at det er på godt og ondt.
På den ene side er det en nem måde at få rygere til at prøve noget, der faktisk er bedre for deres helbred, og det kræver ikke en stor investering. Omtrent samme pris som en pakke cigaretter af bedre kvalitet.
Desværre fører prisen også noget af et onde med sig. Hvilken 15-årig i dag kan ikke skrabe 100 pund sammen til en engangsdamp?
Problemer, der kan løses
Nu må 15-årige ikke købe engangspiber. Det er et nikotinprodukt ligesom cigaretter og snus, men desværre er der mange forhandlere, som har dollartegn i øjnene og simpelthen er ligeglade med regler, så længe pengene kommer ind. For at dæmme op for dette er der brug for mere regelmæssig kontrol fra kommunernes side, som allerede har svært ved at prioritere på grund af mangel på tid og penge. Men det er et problem, der kan løses med ressourcer og viden.
Klare regler for, hvad der gælder
Det næste punkt er "mængden af brug".
Der er nogle få regler for engangskøb, men generelt gælder dette:
1. Nikotinstyrke. Den må maksimalt have en nikotinstyrke på 20 mg/ml.
2. Mængde af væske. Den må maksimalt indeholde 2 ml væske - nok til ca. 800 pust - ikke mere.
3. Den skal være kontrolleret og godkendt af FHM og have et ECID.
Det lyder godt på papiret, det gør det virkelig, men med et par hurtige tastetryk og museklik kan du finde 5000 engangspakker med forskellige nikotinstyrker, nogle gange over 20 mg/ml, til en pris, der får den svenske markedspris til at ligne et røverkøb. Et par klik mere, og en pakke er på vej hjem, uden nogen form for alderskontrol.
Internettet er en ting, ikke?
Nu kommer vi til det, som i hvert fald jeg ser som det store problem. Vi mennesker kan godt lide at have kontakt med andre. Vi diskuterer, skændes og samles både ansigt til ansigt, men også via internettet. Det gør unge mennesker også. Som regel i højere grad end os ældre. Snapchat, Messenger osv. har ofte større grupper af individer, og desværre hører man ofte, at nogen har købt engangsartikler via et af disse netværk. Ofte udstyr, som tydeligvis ikke er registreret hos Sundhedsstyrelsen, og som i betragtning af den pris, de betaler, bestemt ikke er beskattet.
Hold op med at lægge ord i munden på os
Så hvad kan vi gøre ved disse situationer, som vi de facto har at gøre med?
Det første er det nemmeste. Hold op med at fordumme folk og lægge ord i munden på dem, kære politikere. Det kan ikke være så svært at lytte til folk i stedet for at antage, at I ved, hvad vi vil have.
Tjek, tjek, tjek!
Det andet er lidt sværere, men her kan staten helt sikkert få sit kontrolbehov opfyldt. MERE KONTROL! Tjek butikker, ALLE butikker. At de har godkendte produkter. At de tjekker ID. Der er simpelthen ikke noget ved det, som jeg synes er forkert. Nikotin ER vanedannende, det BØR IKKE handles med det blandt de unge. Sørg for, at tolden kontrollerer mere, så sort import forhindres.
Uddan forældrene - men gør det rigtigt
Giv forældre og pædagoger KORREKT INFORMATION om de forskellige produkter, ikke en masse usandheder om, at "Ja, hvis du prøver en vejp, vil du snart sidde på bænken med en masse heroin i armen".
Hvis du, der læser dette, ER en af de politikere, der rent faktisk bekymrer sig om dine vælgere. Tag et par skridt ind i din nærmeste RIGTIGE e-cigaretbutik, ikke den lokale kiosk eller tankstation, og stil spørgsmål. Jeg kan garantere, at de mennesker, der arbejder med produkterne, med glæde vil give dig information. Faktisk så meget information, at du kan bevæbne dig med et af de stærkeste våben, der findes i dagens samfund: præcis information.
