Rygning har meget alvorlige negative konsekvenser for helbredet og forkorter livet med op til et årti. En ryger, der holder op med at ryge inden sin 30-års fødselsdag, reducerer sin risiko for at dø for tidligt med 97 %. Hver person, der holder op med at ryge eller ikke begynder at ryge, har derfor en stor positiv indvirkning på folkesundheden.
Dette er en debatartikel. Meningerne er den navngivne skribents. Kommenter eller kontakt venligst Redaktører hvis du vil svare!
DEBAT. Der er bred enighed i EU om, at rygning skal bekæmpes med højere cigaretafgifter og strengere regler. Som følge heraf er prisen på cigaretter i EU steget med 45 % i gennemsnit siden 2010. Og regler om f.eks. markedsføring og sundhedsadvarsler er blevet harmoniseret og er nu obligatoriske i hele EU.
Udviklingen er gået så hurtigt, at Sverige er sakket bagud i forhold til flere af de bedste lande i klassen. Men på trods af at mange lande længe har haft både strengere regler og højere cigaretpriser end Sverige, er det kun 6 % af de svenske mænd, der ryger, sammenlignet med 19 % i Irland, 29 % i Frankrig og 14 % i Finland. De lave rygeprocenter har en klar indvirkning på den svenske folkesundhed. I EU er dødeligheden mere end dobbelt så høj.
Hvordan kan du forklare, at både strengere regler og højere priser fører til flere rygere og dårligere folkesundhed?
Svenskerne vælger cigaretterne fra
I Ny rapport fra Lakeville viser, at oral nikotin, som f.eks. snus og nikotin pouches, er vigtig for at hjælpe rygere med at holde op med at ryge. Den store forskel mellem Sverige og EU er, at salg af snus kun er tilladt i Sverige. Det betyder, at svenske mænd længe har kunnet fravælge rygning til fordel for et mindre skadeligt alternativt nikotinprodukt. Noget, som europæiske mænd har været afskåret fra i lang tid.
Men i løbet af det seneste årti er der blevet lanceret et stort antal alternative nikotinprodukter. E-cigaretter og nikotin pouches - populært kaldet "hvidt snus" - er to eksempler på nikotinprodukter, der hurtigt har vundet markedsandele i Europa. Ingen af produkterne er uskadelige for helbredet. Begge er vanedannende på grund af deres nikotinindhold, men sammenlignet med rygning er de negative sundhedseffekter meget begrænsede. Det citeres ofte, at sundhedsskaderne fra alternative nikotinprodukter er mindre end fem procent af dem, der opstår ved rygning.
Markedsandelene ændrer sig - ikke møllen
Der har dog været kritik af, at markedsføring og smagstilsætning tiltrækker helt nye forbrugergrupper til produktkategorien. Det risikerer at gå ud over den effekt, produkterne kan have på folkesundheden.
Kritikere antager ofte, at mere markedsføring fører til mere salg. Det er ikke helt så enkelt. Det, der sker, er en omfordeling af markedsandele mellem forskellige nikotinalternativer, overvejende fra rygning til mere sikre nikotinalternativer. Den samme tendens kan ses inden for alkohol, hvor effekten af øget markedsføring har været at omfordele markedsandele, ikke at øge det samlede alkoholforbrug.
Vil du ændre tobakssmagen?
Summen af laster ser således ud til at være ret konstant. Stigningen i snusbrug i Norge i løbet af de sidste to årtier har været ledsaget af et betydeligt fald i rygning i alle aldersgrupper. Siden 2005 er andelen af rygere faldet med 17 procentpoint, mens andelen af snusbrugere er steget med 10 procentpoint. Andelen af mandlige snusbrugere i Sverige er omkring 20 %, og omkring 6 % af mændene ryger. EU-gennemsnittet er 28 procent.
Vi ved, at Rygere foretrækker at bryde med tobakssmagen gennem nikotinposer med smag. Selvom der er en vis nyrekruttering til nikotin pouches, kommer langt de fleste brugere fra gruppen af tidligere rygere eller nikotinbrugere. Nyrekruttering er derfor ikke primært drevet af smagstilsætning.
Risici findes - men er lave
Overordnet set handler det om, hvordan vi fortsætter med at håndtere mennesker, der bruger nikotinprodukter, som ikke tager deres eller andres liv. Nikotinprodukter er ikke uskadelige, men sandsynligheden - risikoen - for en skade som følge af faren skal tages i betragtning. Sammenlignet med mange andre ting i samfundet er risikoen for skade ekstremt lav. Derfor kan vi ikke retfærdiggøre en streng regulering baseret på stoffets afhængighedsskabende egenskaber, når det er bevist, at det kan redde liv.
I dag kan vi sige, at omkring Hver fjerde svensker bruger nikotin dagligt. Sådan har det været i meget lang tid. Det, der ændrer sig, er, at færre mennesker dør, mens brugerne bliver mere tilfredse med deres brug.
