En procent, 100.000, bruger e-cigaretter regelmæssigt. Samtidig ryger næsten 12 procent af svenskerne uden ungdomsuddannelse. Det fremgår af CAN's opdaterede rapport om tobaks- og nikotinbrug i Sverige 2021.
En procent af den svenske befolkning har brugt en e-cigaret inden for de sidste 30 dage. En tredjedel af disse, lige under en halv procent, er daglige brugere. De fleste vejp-brugere er i aldersgruppen 17-29 år. Her havde 5 procent brugt e-cigaretter på et tidspunkt, men i de fleste tilfælde sporadisk. 84 procent af disse rapporterede, at de brugte e-cigaretter med nikotin.
En procent af brugerne sagde, at de var ikke-rygere, før de begyndte at bruge en e-cigaret.
"Rygere af traditionelle cigaretter er mere tilbøjelige til at have brugt e-cigaretter inden for de sidste tredive dage end ikke-rygere." CAN skriver i sin rapport.
"Positiv med sporadisk vejpande"
Ifølge en regeringsrapport fra SBU er der ingen videnskabelige beviser Sammenhæng mellem brug af e-cigaretter og rygestop i Sverige. Samtidig har undersøgelser fra USA og Storbritannien at rygere, der også bruger vejpar, gør flere vellykkede forsøg på at holde op med at ryge. Ifølge store internationale rapporter fra Cochrane-anmeldelser E-cigaretter er sandsynligvis mere effektive end andre nikotinpræparater. Karl Åke Johansson, Formanden for brugerforeningen NNA Sverige (tidligere Svenska Vejpare) mener derfor, at den sporadiske brug skal ses som noget positivt.
"Det er dejligt, at mange mennesker også bruger e-cigaretter som en midlertidig erstatning for cigaretter. Hver eneste cigaret, du ikke tager, er faktisk positiv for folkesundheden. Vores vision er, at så mange mennesker som muligt i sidste ende vil droppe cigaretterne til fordel for et mindre skadeligt alternativ. Så selv såkaldt 'dobbeltbrug' er godt." siger Karl Åke Johansson.
Mindre uddannede mennesker ryger mere
I dag ryger mellem 5 og 7 procent af den svenske befolkning. Der er dog store forskelle mellem befolkningsgrupperne - især med hensyn til køn og uddannelsesniveau.
Kun 4 procent af mænd og kvinder med en videregående uddannelse (dvs. universitet eller tilsvarende) ryger. Blandt personer med kun grundskoleuddannelse (dvs. kun gymnasium) er niveauet 12 % for kvinder og 10 % for mænd. De tilsvarende tal for personer med en gymnasial uddannelse er 10 % for kvinder og 8 % for mænd.
Flere rygere blandt udenlandskfødte
CAN's rapport viser også tydelige forskelle i rygevaner afhængigt af oprindelse og baggrund. Blandt personer med udenlandsk baggrund (født uden for Sverige eller med mindst en forælder født uden for Sverige) ryger 13 procent af mændene og 9 procent af kvinderne.
20 procent ryger lejlighedsvis
Sporadisk rygning var betydeligt højere i hele befolkningen. Over 14 procent af mændene (13 procent af kvinderne) i alderen 17-29 år rapporterede, at de røg sporadisk, dvs. på et eller andet tidspunkt inden for de sidste 30 dage. Samlet set betyder det, at næsten 20 procent af befolkningen enten ryger dagligt eller lejlighedsvis.
Mange mænd bruger snus
Statistikken over dagligt snusforbrug viser, at 26 % af mændene bruger snus og 8 % af kvinderne. De tilsvarende tal for personer med udenlandsk baggrund er 19 % af mændene og 4 % af kvinderne.
"Ryger ikke længere af sociale årsager"
Karl Åke Johansson mener, at rygning og brug af nikotin i stigende grad handler om bevidste valg. I hvert fald sammenlignet med for 20 år siden.
"De, der begynder at ryge i dag, gør det sandsynligvis ikke af sociale årsager, ikke for at blive presset eller for at deltage i snakken i rygerum og rygeområder. Hvis man går ud for at ryge, står man ofte alene. De, der begynder at ryge, gør det PÅ TRODS af socialt ubehag. De gør det sandsynligvis, fordi nikotinen giver dem en fordel, måske for at komme igennem dagen." siger Karl Åke Johansson
"Nikotin er et klassespørgsmål"
Tallene tyder også på, at rygning bør betragtes som et klassespørgsmål og afspejles i sociale mekanismer i samfundet, siger Karl Åke Johansson.
"Rygning er et klassespørgsmål på mange måder. Nikotin har en vis effekt i forhold til at lindre symptomer, f.eks. ved ADHD, forskellige grader af autisme og Parkinsons. Man kan spekulere i, at jo højere din akademiske grad er, jo lettere er det for dig eller dit barn at få tilstrækkelig behandling for neurologiske lidelser. Det er vigtigt at vide, hvordan systemet fungerer, og hvordan mulighederne for at søge behandling ser ud; forældre, der er højtuddannede, kan lettere hævde deres eller deres barns ret til behandling, ganske enkelt", siger Karl Åke Johansson.
Nikotin som selvmedicinering
Han hævder, at et højere nikotinforbrug blandt visse befolkningsgrupper til dels kan forklares med såkaldt "selvmedicinering". Undersøgelser fra Storbritannien viser, at mennesker med psykiske problemer ryger betydeligt mere end andre.
"Hvis du har et lavere uddannelsesniveau og måske ikke er klar over de behandlingsmuligheder, du har til rådighed. Så er det måske mere sandsynligt, at du vil finde andre metoder til at håndtere dine vanskeligheder. Du opdager måske, at det er 'muligt' at selvmedicinere med nikotin mod ADHD, Parkinsons og så videre. Det vil jeg gerne se mere forskning i." siger Karl Åke Johansson.