Færre rygere end forventet får sygdommen - men hvorfor?
Færre rygere end forventet bliver behandlet for Covid-19. Forskere har mistanke om, at nikotin kan påvirke sygdommen. Men det kan lige så godt være et klassespørgsmål. Det mener Louise Adermark, nikotinforsker ved Gøteborg Universitet.
Kan det være nikotin, der reducerer antallet af rygere blandt dem, der har brug for behandling for COVID-19? Dette spørgsmål bliver nu stillet af forskere over hele verden.
Ifølge Konstantinos Farsalinos, kardiolog og specialist i hjerte-kar-sygdommeKendt for sin forskning i e-cigaretter kan Covid-19 være en sygdom, der forværres af en stærk reaktion fra immunsystemet. En såkaldt 'cyklon'. Og det er her, nikotin kommer ind i billedet. Nikotin har kendte egenskaber, der hæmmer en sådan reaktion.
"Sygdommen bliver sværere at kontrollere, når immunsystemet på et sent tidspunkt angriber sine egne celler. Nikotin kan arbejde for at kontrollere den proces," skriver Farsalinos og hans kolleger i onlineversionen af det videnskabelige tidsskrift ScienceDirect.
Farsalinos og hans kolleger observerede allerede i begyndelsen af marts, at andelen af rygere, der har brug for avanceret behandling for COVID-19, ikke svarer til den andel af befolkningen, der de facto er daglige rygere. Og som Vejpkollen tidligere rapporteret, Franske forskere har observeret det samme mønster blandt COVID-19-patienter i Frankrig. Selvom mange rygere rammes hårdt af COVID-19, er rygere statistisk set underrepræsenteret blandt de mere alvorlige tilfælde. De franske forskere vil nu teste nikotinplastre til behandling af Covid-19.
Nikotin påvirker sygdomme
Men der er stor usikkerhed om nikotins rolle. Nikotin har helt sikkert egenskaber, der påvirker forløbet af forskellige sygdomme. Men der findes i øjeblikket ingen udviklet behandling med nikotin. I hvert fald ikke direkte. Nikotinforsker Louise Adermark, Institut for Neurovidenskab og Fysiologi ved Göteborgs Universitet, bemærker, at der stadig er en del viden om nikotins virkninger.
"Så vidt jeg ved, findes der ingen behandling baseret på nikotin, selv om der findes behandlinger, som påvirker acetylkolin - som igen aktiverer nikotinreceptorer. Det er f.eks. vigtigt ved Alzheimers sygdom og visse andre motoriske lidelser," siger hun til Vejpkollen.
Louise Adermark mener dog, at der kan være nogle fordele ved nikotinselv om vidensniveauet er uklart på nuværende tidspunkt.
"Flere af immunsystemets celler kan aktiveres af nikotin. Når det drejer sig om medicin, er det først og fremmest visse nikotinreceptorer, vi ønsker at aktivere. For eksempel er der mange undersøgelser, der viser, at nikotinreceptorer har antiinflammatoriske og neurobeskyttende effekter. Andre kan have en mere negativ effekt. Til fremtidige behandlinger er det vigtigt at have lægemidler, der er designet til at virke på en bestemt receptorsubtype." siger Louise Adermark.
Kunne være et klasseproblem
Underrepræsentationen af rygere blandt COVID-19-patienter kan også forklares på andre måder, siger hun. Og det har ikke nødvendigvis noget med nikotin at gøre. Det kan lige så vel skyldes økonomiske faktorer. Et klassespørgsmål, med andre ord.
"Man må erkende, at de, der er smittet, og som er rygere, ofte har meget alvorlige symptomer. For at sige det ligeud, så er der også et socioøkonomisk aspekt her. Befolkninger, der har en høj andel af rygere, kan også i mindre grad have en økonomi, der giver dem mulighed for f.eks. at tage til Italien på skiferie. Det kan igen føre til færre infektioner i den gruppe globalt set," siger Louise Adermark.
Samtidig kunne det være interessant at lave flere undersøgelser, siger hun. Især i Sverige, hvor nikotin bruges af mange mennesker, som ikke ryger cigaretter.
"Det ville være interessant at se, om lignende tal gælder for vores svenske snusbrugere", siger hun til Vejpkollen.
