Nikotin, mods og tanke må ikke markedsføres, men grønt lys for shortfills
Forbuddet mod markedsføring af e-cigaretter fører ofte til misforståelser. Hvad betyder det egentlig? Vejpkollen fik en snak med Emma Hedge, jurist på Konsumentverket i Sverige.
Det er forbudt at reklamere for nikotin og e-cigaretter i Sverige. Forbuddet betyder også, at klassiske startsæt samt mods og tanke ikke er tilladt i butikkernes reklamer.
Men på trods af de tre år, loven har eksisteret, har forskellen mellem produktkategorier og uklare definitioner af varerne gjort det vanskeligt for virksomheder at vide, hvad faktisk er rigtigt og forkert. Desuden er der en undtagelse i loven, som tillader en vis eksponering af produkterne. En undtagelse, der fører til misforståelser, siger den svenske forbrugerstyrelse.
"For at sige det ligeud, så er det ikke alle virksomheder, der er helt klar over reglerne," siger Emma Hedge, jurist på Konsumentverket med speciale i folkesundhed, til Vejpkollen.
Kun neutrale beskrivelser
For at øge opmærksomheden har den svenske forbrugerstyrelse nu officielt offentliggjort særlig rådgivning om, hvordan virksomheder skal overholde loven. Ifølge Emma Hedge er det vigtigt at erkende, at det meste markedsføring i er dybest set forbudt.
"Det er faktisk nemmest at vende det om og tage udgangspunkt i, hvad virksomhederne faktisk må, og hvad undtagelsen egentlig betyder. Det er tilladt at vise de pågældende produkter med billede og beskrivelse i forbindelse med salg på en hjemmeside, men kun der. Beskrivelserne skal være neutrale, f.eks. af teknisk karakter eller smag, intet andet. Ud over det er der ikke rigtig noget, der er tilladt," siger Emma Hedge.
Bannere for e-cigs er ikke tilladt
Så undtagelsen i loven gælder kun på virksomhedens hjemmeside og kun i direkte relation til et køb. Linket til købet er vigtigt. Såkaldte sticky banners, der fører til et reguleret produkt, er derfor også forbudt. Det samme ræsonnement gælder for sociale medier som Facebook og Instagram. Her er det slet ikke tilladt at markedsføre regulerede produkter, hverken på virksomhedernes egne sider eller i lukkede grupper.
Forbuddet gælder også for "bestanddele"
Ud over nikotin er selve e-ciggen, herunder tanken, mundstykket og andre "komponenter", også omfattet af forbuddet.
"Efter vores mening er 'komponenter' det, som virksomheden markedsfører som en del af en e-cigaret. Men det kan være svært at definere, f.eks. når det gælder et batteri. Det kan jo bruges til noget andet, f.eks. en lommelygte. Men vi har ingen juridisk praksis endnu, og det er muligt, at vi vil søge støtte gennem retsafgørelser i fremtiden. Emma Hedge.
Ryd vejen for nikotinfrihed
Den svenske forbrugerstyrelse understreger dog, at nikotinfri e-juice ikke er omfattet af forbuddet. Det betyder, at virksomheder gerne må reklamere for shortfills på deres hjemmesider og sociale medier, dvs. e-juice, hvor kunden selv kan vælge, om der skal tilsættes nikotin eller ej. Det er et almindeligt produkt i vejp-butikker og vises ofte i reklamer, både på og uden for hjemmesiderne. Og det er helt i orden, mener den svenske forbrugerstyrelse.
"Shortfills er ikke reguleret under tobaksloven i dag. Men de falder ind under den normale markedsføringslovgivning og må ikke være vildledende. Det er ikke nok at skrive "shake n vape" eller "shortfill" i en reklame. Vi anbefaler "Nicotine Free" eller tilsvarende", siger Emma Hedge.
Blogs er tilladt - sandsynligvis
Forbrugerstyrelsen undersøger også andre aspekter af virksomhedernes eksponering. Selvstændige tekster på hjemmesiden må ikke henvise til rapporter eller artikler, der fremmer salget af produkter på hjemmesiden. Spørgsmålet er, hvor langt forbuddet rækker.
Er det OK at offentliggøre tekster om forskning og sundhedsspørgsmål i forbindelse med vejpning på butikkernes hjemmesider?
"Denne type tekst er ikke generelt forbudt. En tekst, der henviser til avisartikler eller f.eks. myndigheder, er tilladt. Så længe teksten, eller det den henviser til, ikke indeholder reklame eller fremmer salget af individuelle produkter. Men selv dette er lidt af en gråzone. Vi ser på hver enkelt tekst, før vi træffer en afgørelse. Det er formålet med teksten, der betyder noget - er det meningen, at den skal være markedsføring eller ej? Det kan være nødvendigt at teste den juridisk, før vi ved, hvordan den overholder loven.
Løsninger før konflikt
I år bruger Konsumentverket 1.000 timer på at kontrollere, om virksomhederne overholder loven. Men ifølge Emma Hedge Fokus er primært på løsninger og ikke på straf.
"Først og fremmest er vi interesserede i dialog og søger frivillige rettelser. Virksomhederne får en chance for at ændre deres markedsføring og forhåbentlig gøre det rigtige. Først når vi indser, at det ikke er muligt, kan vi beslutte at gå rettens vej." siger Emma Hedge til Vejpkollen.
